Change size of text Print Send link til en ven
Danmarks Fiskeriundersøgelser (nu DTU-AQUA) har i to projekter;
  • Pilotforsøg med fremstilling og markedsføring af blødskallede strandkrabber II
  • Markedsundersøgelser for blødskallede strandkrabber II
beskæftiget sig med mulighederne for at producere og markedsføre blødskallede strandkrabber på baggrund af fangst af levende krabber og opdrætskultur af disse indtil skalskifte.
Samlet set giver de to projekter en vurdering af mulighederne for at etablere en rentabel produktion af
blødskallede krabber på basis af strandkrabber (Carcinus maenas).
bloedskallede-strandkrabber


En række delkonklusioner fremhæves i rapporten:
  • Ved forsøg i 2004 blev der opnået en skalskifteprocent på 36 %, men i 2006 blev der kun opnået en skalskifteprocent på ca. 20 %. Årsagen til dette er blevet undersøgt. Det blev afdækket, at ingen krabber over ca. 80 g/stk. skiftede skal, hvilket tyder på, at strandkrabberne stopper med at skifte skal ved dennevægt. De har altså et terminalskalskifte. Dette forklarer en del af det lave udbytte af forsøgsproduktionen.
  • Forsøgene viste, at metoden med at anvende orange/rødfarvning af undersiden stadig er brugbar, men ikke tilstrækkelig nøjagtig til, at forudsige et kommende skalskifte inden for en acceptabel tidsramme.Forsøg med fotogenkendelse viste, at det måske er muligt, at se på farven af huden mellem ben og klør,at et skalskifte er nært forestående.
  • Det er blevet afklaret, at krabberne starter med at skifte skal 1- 2 timer før solnedgang, og at den størsteskalskifte aktivitet finder sted efter solnedgang.
  • Af forsøgene kan det ses, at der er en klar relation mellem temperaturpåvirkningen og starten af skalskifterne. For både 2004 og 2006 begynder en samlet periode med skalskifter ved en temperaturpåvirkning på ca. 750 graddage. Samtidig ses det, at antallet af skalskifter øges ved temperaturer over 15o C. Samlet blev det set, at skalskifteperioden for store hankrabber (>50 g/stk.) strækker sig fra først i maj til slutningen af juni.
  • Under forsøgene er krabbernes pladsbehov undersøgt. I flydeanlægget er det muligt at opbevare 51 krabber pr. m2, i indpumpningsanlægget 36 stk./m2. I klækkerenderne kan der opbevares 104 stk./m2. Forsøgene viste, at krabberne skifter skal i alle tre typer anlæg. Men hvor krabberne sættes mange sammen som i klækkerenderne, må disse være under jævnligt tilsyn for at undgå, at krabberne æder hinanden. Resultatet viste, at blødskallede krabber kan holdes i live i 4-5 døgn ved at køle krabberne ned til 4-5o C og holde dem fugtige.
  • Forsøgene har også vist, at hærdningen af skallen efter skalskifte standser, når krabben tages op afvandet. Graden af hårdhed af de blødskallede krabber er en vigtig kvalitetspararmeter. For at opnå både den bedste spisekvalitet og forarbejdningskvalitet skal krabberne tages op af vandet 2-4 timer efter skalskifte.
  • Sammenligner man arbejdsforholdene ved de tre systemer forekommer klækkerenderne, at være de bedste at arbejde med. Her er det muligt at indrette en god arbejdshøjde, og man får en god oversigt over bassinerne og samtidig vil det være de mindst tidskrævende at arbejde med.
  • Forsøg med fiskeri efter krabber med forskellige redskaber viser, at traditionelle dobbelte åleruser er det bedste redskab. Det blev set, at krabberne skiftede skal i disse ruser, hvilket åbner for en mulighed for et direkte fiskeri efter blødskallede krabber.
  • Ressourcerne af krabber til en fremtidig produktion af blødskallede krabber er meget stor. Alene i Isefjord er bestanden anslået til 15-20.000 tons, og der er store og stigende bestande i de indre danske farvande og Vadehavet.
  • Projektet har vist, at strandkrabberne har en meget stærk negativ påvirkning af fiskeriet i de indre danske farvande. Krabberne ødelægger fiskeredskaber, ødelægger fangsten og gør det ofte næsten umuligt at fiske i fjorde og bælter på grund af krabberne. Ud over dette udøver krabberne en stærk prædation på en lang række fiskeyngel, bunddyr og planter. Projektet har påvist, at i USA betragtes krabben som et skadedyr og i nogle stater udbetales støtte til opfiskning af krabberne.
  • Under projektet er der udført forsøg med slagtning, rensning og tilberedning af de blødskallede krabber. Krabberne skal inden konsum renses for mave og fordøjelseskirtel. Specielt fordøjelseskirtelen (hepatopankreas) har en ubehagelig bitter smag, hvorfor denne skal fjernes. Ved at anvende de anvisninger, der anvendes i USA for rensning af krabberne, fås et udmærket produkt. Forsøg med tilberedning af krabberne har vist, at ved at friturestege krabber, der er dyppet i panering og rasp fås med ca. 3 min. stegning et godt produkt.
  • Under markedsundersøgelserne er det afdækket, at der udover i USA også er et marked for blødskallede krabber i Europa og Danmark. I England er krabberne kraftigt på vej ind, hvor de importeres fra USA og Vietnam. Ved kontakt til danske restauranter og fiskegrossister er et afklaret, at blødskallede krabber allerede afsættes på det danske marked, og at muligheden for at afsætte danske blødskallede krabber syntes meget gode.
  • Af markedsundersøgelsen fremgår det, at på det amerikanske marked afsættes totalt i størrelsesordenen 5.000 - 15.000 tons blødskallede krabber hvert år, med en førstehåndsværdi af 220 - 650 mio. kr. I Venedig-området har fiskeriet en værdi af 3,5 mio.$ (ca. 20 mio. DKK.). Af dette ses det, at både i USA og i Venedig-området har fiskeriet og produktionen af blødskallede krabber en stor økonomisk betydning for kystfiskerne.
  • Sammenligner man produktionen i USA med nuværende forsøg ses det, at begge steder er produktionen koncentreret omkring en kort periode (3/4 - 1 måned) om foråret, med en mindre produktion i gennem af resten af året. For at få en god produktion er det nødvendig med en intensiv overvågning af krabberne om natten i de 3-4 uger skalskiftet foregår, og at krabberne skal behandles med stor forsigtighed.
  • Fødevaresikkerheden er også undersøgt, og det synes klarlagt, at der ikke er nogen fødevarerisici hverken for tungmetaller, organiske toksiske stoffer, eller fra akkumulering af algetoksiner i de blødskallede krabber.
  • Ud fra resultaterne af projektet er der udarbejdet en model for produktion af blødskallede krabber i Danmark. På grund af høje forarbejdningsomkostninger i Danmark anbefales det, at sælge krabberne levende til restauranter og evt. fiskehandlere. Til produktion af blødskallede krabber anbefales, at anvende et recirkuleret anlæg med glasfiber bakker/render. Det er beregnet, at ved en skalskifteprocent på 41 % (indpumpningsanlæg) respektive 44% (recirkuleret anlæg) vil det være rentabelt, at drive en produktion. Imidlertid er det kun lykkedes, at opnå en skalskifteprocent på 20 %, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at kunne starte en rentabel produktion.
  • Forsøgene i 2006 har vist, at det er muligt at producere blødskallede krabber i større mængder. Imidlertid må det dog konkluderes, at der stadig mangler, at blive identificeret et synligt kendetegn på krabben på, at den er tæt ved skalskiftet.
  • Undersøgelsen har vist, at råvaregrundlaget synes rigeligt til stede. Fiskeriet og produktionen af blødskallede krabber og andre konsumprodukter vil derfor være baseret på et bæredygtigt fiskeri, der udnytter en helt uudnyttet ressource. Markedsundersøgelsen har vist, at der er et marked i Danmark og Europa for de blødskallede krabber, samt at produktet vil være et højværdi delikatesse produkt.
  • Det er konkluderet at en produktion af blødskallede krabber i bassiner på land må kunne sammenlignes med tovkultur af muslinger. På denne baggrund må en sådan produktion betragtes som en ny form for marin akvakultur.

0001 0002 0003 0004 0005 0006 0007 0008 0009 0010 0011 0012 0013 0014 0015 0016 0017 0018 0019 0020 0021 0022 0023 0024 0025 0026 0027