"Aquaculture, not the Internet, represents the most promising investment opportunity of the 21st Century."
- Peter Drucker, Management Expert & Economist
- Peter Drucker, Management Expert & Economist
2010-08-15Ny renseteknologi |
I kraftigt regnvejr må mange rensningsanlæg lade en stor mængde vand
løbe urenset uden om anlægget. Nu kan ny dansk teknologi rense langt større
mængder regnvand end hidtil. Når vejrguderne er særligt gavmilde med regnskyllerne, mangler langt de fleste danske rensningsanlæg kapacitet til at rumme vandmasserne. Sender man for meget vand igennem, skubbes slam ud af anlægget, og det kan betyde mere forurening, end hvis det overskydende vand bare løb direkte ud i kloakken. Derfor lader man i disse situationer en del vand passere urenset (overløbsvand). For at komme det urensede overløbsvand til livs, har man i et nyligt afsluttet projekt - Miltek - testet forskellige teknologier, der er velegnede til hurtig behandling og som kan bruges i kombination med konventionelle renseteknologier. Er teknologi til 'polering' af udløbsvand fra dambrug? Ved traditionelle teknologier er opholdstiden i anlægget på ca. et døgn, mens den ved de testede anlæg er 5-10 minutter. Den korte opholdstid gør det netop muligt hurtigt at stille om fra tørvejrsdrift til drift under regn. I tørvejr kan samme anlæg bruges til at polere (finrense) det spildevand, som er kommet igennem konventionelle anlæg. Det er væsentligt for renseanlæggene at reducere udledningen af fosfor, kvælstof og biologisk materiale, eftersom anlæggene i dag er pålagt en afgift pr. kilo som udledes. Turbo på den kemiske reaktion Vandet sendes efterfølgende gennem en anden tank, hvor der tilsættes polymerer. Det fungerer som en form for klister, som får partiklerne til at binde sig til sandpartikler. Sand og partikler falder til bunds, og kan skrabes ud som slam. Med den nye generation som er blevet testet i Miltek har man sat turbo på processen ved at benytte en mikser, der gør kontakten mellem partikler og kemikalierne langt hurtigere. Opholdstiden i anlægget kan dermed komme ned på mellem fem og syv minutter, hvilket sænker presset på anlægget under kraftig regn. Ved at skrue op og ned for doseringen af koagulant og polymerer, kan anlægget veksle mellem at behandle overløbsvand og at finrense det tertiære vand (vand som har været gennem det konventionelle rensningsanlæg). Mekanisk metode optimeret - skivefiltre Med projektet er det lykkedes at sætte filterstørrelsen ned til 18 my, og stadig have kapacitet til effektiv rensning af både overløbsvand og tertiært vand. Det er muligt at kombinere den mekaniske del med tilsætning af koagulant/polymerer, der ligesom i Actiflo-Turbo får organiske stoffer og kolloide partikler til at udfældes. Farvel til hormonforstyrrende stoffer
og bakterier »I dag fjernes hormonforstyrrende stoffer eller bakterier ikke i tilstrækkelig grad i selve rensningsanlægget, men forsøgene viser, at det med de testede teknologier absolut er muligt at rense endnu bedre for disse stoffer,« fortæller projektleder Dines Thornberg fra Udviklingssamarbejdet. I projektet er der blevet eksperimenteret med aktiv kul, der har vist sig at kunne fjerne over 80 procent af de hormonforstyrrende stoffer, og med pereddikesyre har vist sig effektiv til kraftig reduktion af coli-bakterier og enterokokker. »Med de krav til hygiejne der er på nuværende tidspunkt i badevandsområder, er det rigtig interessant at vi har fundet metoder, der effektivt kan rense for bakterier,« mener han. Møder fremtidens krav »Vi vil i fremtiden dels opleve skrappere krav for at imødekomme Vandrammedirektivets miljømål og samtidig vil vi opleve øgede regnmængder. Ny og forbedret teknologi som tager sigte på at reducere forsyningernes energiforbrug har høj prioritet i branchen,« fortæller Helle Katrine Andersen, konsulent i Danva. Flyvefærdig teknologi »Vi kan i princippet anvende teknologierne i morgen,« siger Mai Sørud og understreger, at teknologien selvfølgelig skal tilpasses de lokale forhold.Hun ser et oplagt marked i Danmark, men i høj grad også globalt. Kilde: Artiklen er bragt på Ingeniørens hjemmeside den 2. maj 2010 |
< Tilbage til efterretninger |