Forskere har nu vist, at det er muligt at vaccinere fisk mod 'hvide-pletter'. Men det er problemeatisk at dyrke parasitter nok til produktion af vaccinen. Resultater af vaccine arbejdet blev fremlagt i sidste uge på et møde i 'American Chemical Society. Ichthyophthirius multifiliis (en protozo), almindeligvis omtalt som 'hvide pletter' eller 'fiskedræber' er ofte det mest almindelige parasitangreb i ferskvandsakvakultur. Angreb forekommer ofte når fisken er stresset, f.eks. når tætheden er stor, og immunforsvaret svækket. Fisken taber appetit får hurtig vejrtrækning og står på bunden eller forsøger at gemme sig. Samtidig ses at fiskene forsøger atgnide parasitten af ved at gnide sig mod bund og sider i dammene. Mellem 50 og 100 % af de angrebne fisk dør, hvis der ikke sættes ind med behandling. Selvom der nu forsøges med anvendelse af brintoverilte-produkter, er et formalin-bad stadig det mest brugte. Udvikling af en vaccine vanskeliggøres af parasittens indviklede livscyklus. Parasitten gennemlever sit trofont-stadie fastgjort til fiskens hud, hvorfra den får næring. Når parasitten har fået næring nok trænger den ud af fiskens hud og 'fimrer' omkring i vandet. I dette stadie kaldes parasitten tomont. Man regner med at sårene i fiskens hud, som tillader bakterie og svampeangreb, er den dominerende årsag til den høje dødelighed. På et tidspunkt klæber tomonterne til bund og sider i bassinerne og indtræder i et 'hvile-stadie'. I dette livsstadie deler tomonten sig og fra hver kan frigives der mange theronter (op til 1000 fra hver tomont-cyste). Theronterne sætter sig fast på fisk og udvikler sig til Trophonter - altså en gentagelse af livscyklus. Marinebiologen Dehai Xu, fra Agricultural Research Service i Auburn, Alabama, og hans kolleger anvendte to metoder til at udvikle en vaccine. Xu havde bemærket, at theronter inficerer huden, men hvis de blev sprøjtet ind i fisken blev fisken ikke påvirket - den var blevet immuniseret. Ved et forsøg med maller (Channel Catfish) overlevede 90 % af de 'vaccinerede' fisk et senere angreb af fiskedræber. Den primære ulempe ved denne fremgangsmåde er behovet for individuelt at injicere fisk, hvoraf mange er ganske små. Dambrugerne foretrækker enklere metoder - såsom dyppe-vaccination. Xu og kolleger dræbte herefter trophonter med ultralyd (og måske blev de også slået i stykker?, Red.). Efterfølgende viste det sig at fisk (Channel Catfish) der var badet/dyppet i en opløsning indeholdende de døde (og ituslåede?, Red.) parasitter var blevet immuniseret. 60 % af de dyppe-vaccinerede fisk overlevede, i et efterfølgende forsøg, en massiv eksponering af parasitten, mens kun 10 % af fisk, der ikke var blevet vaccineret, overlevede. Begrænsningen for denne vaccinations-metode er imidlertid, at det er problematisk at dyrke en tilstrækkelig mængde parasitter i kultur. (Fremtidigt arbejde vil måske fokusere på at identificere stoffer, fra de døde parasitter, der er ansvarlige for immuniseringen? Red.) Kilde: Los Angeles Times  | 
