Firmaet I.D.I. (International Developlment and Investment Co.) er med 1600 ansatte blandt de største pangasius-producenter i Vietnam. Firmaet ejer damme, der strækker sig over 600.000 kvadratmeter, svarende til godt 100 fodboldbaner. Dammene ligger tæt ved Mekong-floden.

Pangasius-industrien pumper årligt over 10 milliarder kubikmeter vand fra Mekongfloden ind og ud af dammene, og fiskene efterlader omkring en million ton affald hvert år - som kan forårsage store miljøproblemer, hvis det havner i floden. På I.D.I. fortæller direktør Trung Ving Tan, at det er et potentielt problem, men det er samtidig et problem, som de tager hånd om. I I.D.I.s dambrug renses vandet nemlig i særlige rensningsdamme, inden det sendes tilbage i Mekong.

I.D.I's direktør Trung Ving Tan forsikrer, at alt spildevand fra firmaets dambrug først passerer såkaldte rensningdamme, men da to journalister fra det svenske radiomagasin Ekot besøger I.D.I.s damme, opdager de, at vandet ledes urenset direkte ud i floden.

Det samme oplevede miljøkonsulenten René Benguerel fra Blueyou, da han for Verdensnaturfonden (WWF) undersøgte, hvor meget det samlede pangasius-opdræt belaster miljøet omkring Mekong. I november 2010 satte Verdensnaturfonden pangasius-fisken på deres røde liste over fisk, som forbrugerne ikke bør købe, fordi produktionen ikke er bæredygtig

-Der er problemer med forurening af vandløbene på grund af udledninger fra dambrugene. Det gælder både næringsstoffer, medicin og hjælpestoffer. Der også problemer med manglende kontrol af dambrugene dernede, og så er det et problem, at det foder, man bruger, ikke nødvendigvis kommer fra bæredygtige fiskebestande, siger Christoph Mathiesen fra Verdensnaturfonden til P1 Dokumentar.

Vo Tong An er chef for Jordbrugs- og naturressource-fakultetet på An Giang Universitetet, som ligger midt i Mekong-området. Han er urolig for hvad det kraftigt voksende antal intensive dambrug vil betyde for naturen.

- Vandet er flere steder så forurenet, at det skaber kløe hos folk, der bader i Mekong-floden. Det bliver en katastrofe, hvis det fortsætter som det gør nu. Opdrætterne vil ikke være i stand til at opdrætte så mange fisk fremover, fortæller Vo Tung An.

I en dam på størrelse med en fodboldbane er der i dag ofte over 300.000 pangasius-fisk på et kilo stykket. I 2004 var der i snit 20 fisk per kvadratmeter i de vietnamesisk damme. I dag er der 53 i gennemsnit. Nogle steder har svenske og vietnamesiske forskere set 100 fisk per kvadratmeter.

Det er så intensiv drift, at der er meget høj risiko for, at fiskene bliver syge. En forskningsrapport fra Vietnam viser, at fiskeopdrætterne bruger 39 forskellige kemikalier og lægemidler for at holde vandet i dammene fri for sygdomme. Men det store forbrug af antibiotika gør, at bakterierne er begyndt at blive resistene.

Italieneren Flavio Corsin arbejder for organisationen Icafis (International Collaborating Centre for Aquaculture and Fisheries Sustainability), der er samarbejdspartner med de vietnamesiske producenter. Han mener, at det er Vestens pres for at få billig fisk, der gør, at vietnameserne sætter så mange fisk i hver dam. Risikoen for sygdomme er større jo flere fisk, der er i dammene, men udviklingen går den gale vej, fortæller han.

Hvis man ikke ændrer den måde fiskene opdrættes på, vil der komme sygdomme, som for eksempel en virus, der vil kunne udrydde hele industrien, siger Flavio Corsin.

Et andet problem ved det intensive pangasius-opdræt er, at det medvirker til at farvandene omkring Mekong er ved at blive udfisket. En undersøgelse, viser, at der er 16 procent fiske-olie og -mel i fiskefoderet. Det lyder måske ikke af meget, men det betyder, at der bruges mere end 350.000 tons fiskemel og olie til at opfodre pangasius i Vietnam. For at få et kilo fiskemel, bruges der mindst fire kilo fisk. Ialt 1,4 millioner ton fisk. Det er mere end produktionen af pangasius. Der bruges altså flere kilo fisk til at opfodre pangasius, end man får ud af det.

Da Verdensnaturfonden i efteråret 2010 satte pangasius på den røde liste, blev de vietnamesiske opdrættere - og den vietnamesiske regering - voldsomt oprørte. De krævede at fisken blev taget af listen, fordi det ville gå ud over eksporten. De vietnamesiske myndigheder forsøgte samtidig at så tvivl om undersøgelsen. Men WWF fastholder, at deres undersøgelse er i orden og at det samlede opdræt skader miljøet omkring Mekong-floden.

Efter to måneder på listen indgik WWF og Vietnam så en aftale, der fik pangasius af den røde liste.
Den er nu klassificeret som "orange", eller "på vej mod certificering". En helt ny kategori, som WWF har fundet på efter forhandlingerne med vietnameserne.

Vietnameserne lover, at dambrugene fremover skal leve op til en række miljøkrav og at de skal certificeres efter en ny standard kaldet Aquaculture Sterweardship Counsil. Halvdelen af opdrætterne skal være certificerede i 2015.

I dag er en del opdræt allerede certificerede efter Global G.A.P. (Good Agricultural Practice) standarden.

Hør udsendelsen 

Tilrettelæggere:Tanja Nyrup Madsen, Thomas Gade, Lise Brix, Lærke Cecilie Lindegård, Marie Vynne

Dokumentation:

FAO Globefish's rapport fra marts 2010 over Vietnams pangasiuseksport

Værdien af Danmarks samlede rødspætteeksport over de seneste fem år


Links:

Global G.A.B.

Aquaculture Stewardship Council (ASC)