Change size of text Print

"Aquaculture, not the Internet, represents the most promising investment opportunity of the 21st Century."

- Peter Drucker, Management Expert & Economist

2014-01-30

Yngeldødelighedssyndrom - mere viden

En ny infektionsmodel udviklet ved DTU Veterinærinstituttet kan bruges til at øge vores viden om den vigtige sygdom yngeldødelighedssyndrom (YDS) i regnbueørreder. Samtidig kan modellen give bedre mulighed for afprøvning af vacciner.

Sygdommen yngeldødelighedssyndrom (YDS) udgør et stort problem for mange dambrug både herhjemme og i udlandet. Derfor er der brug for gode infektionsmodeller til at undersøge sygdomsforløbet med.

Mulighed for test af vacciner

En ph.d.-studerende ved DTU Veterinærinstituttet har udviklet en sådan infektionsmodel, som efterligner situationen i et dambrug med regnbueørreder, når sygdommen opstår.

"Det er afgørende at have en god eksperimentel model, når man skal studere infektionsforløb, fordi det er vigtigt at vide, præcis hvornår fisken er blevet smittet," siger Maya Maria Mihályi Henriksen, som lige har afsluttet sit ph.d.-projekt fra Sektion for Bakteriologi, Patologi og Parasitologi på DTU Veterinærinstituttet.

YDS forårsages af bakterien Flavobacterium psychrophilum. Der findes endnu ingen kommercielle vacciner mod sygdommen, som i dag behandles med antibiotika.

"En god model giver også mulighed for at teste effekten af mulige vacciner mod bakterien," siger Maya Maria Mihályi Henriksen.

Svært at lave god model

Indtil videre har det været svært at efterligne de samme høje dødelighedsprocenter i kontrollerede omgivelser, som der ses i dambrug under et virkeligt udbrud af sygdommen. Her kan dødeligheden nå op på 60 procent, hvis sygdommen ikke behandles.

For at etablere infektionsmodellen blev fiskeyngel udsat for det kemiske hjælpestof brintoverilte. Dette hjælpestof anvendes i dambrugene for at undgå svampe- og parasitangreb. I forsøgene ville man se, om hjælpestoffet gjorde fiskene mere modtagelige overfor badinfektion med bakterien.

I de efterfølgende forsøg viste det sig, at bakterien lettere kunne inficere fisk, der havde været udsat for hjælpestoffet, så dødeligheden efter kontakt med bakterien steg fra omkring 15 til 30 procent.

"Det er afgørende at have en god eksperimentel model, når man skal studere infektionsforløb, fordi det er vigtigt at vide, præcis hvornår fisken er blevet smittet"
ph.d. Maya Maria Mihályi Henriksen

Mere viden skal give bedre forebyggelse

Undersøgelser af fiskenes immunforsvar viste også, at tilsætning af brintoverilte ændrer fiskens immunreaktion overfor bakterien.

"Resultaterne belyser behovet for mere forskning i sammenhængen mellem sygdomsudbrud og brug af hjælpestoffer i dambrug. Men resultaterne har også givet os en bedre forståelse af immunforsvarets reaktion overfor infektion med Flavobacterium psychrophilum, og denne viden kan bidrage til den fremtidige forskning samt udvikling af vacciner og andre forebyggende tiltag," siger Maya Maria Mihályi Henriksen.

Foto: DTU Veterinærinstituttet

Om projektet
Lektor Inger Dalsgaard var vejleder på projektet med titlen 'Flavobacterium psychrophilum - Experimental challenge and immune response', og forskningen er publiceret i tre videnskabelige artikler.

Yderligere oplysninger hos: Maya Maria Mihályi Henriksen

 
< Tilbage til efterretninger

Arkiv

Akvakultur er fisk i kultur! De skal selvfølgelig have det godt og have noget at spise. Du kan fodre fiskene ved at klikke på din mus over fiskedammen!