Change size of text Print

"Aquaculture, not the Internet, represents the most promising investment opportunity of the 21st Century."

- Peter Drucker, Management Expert & Economist

2016-07-25

Få del i millionstøtte til gode og bæredygtige projekter

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram åbner nu for årets anden ansøgningsrunde. Du har mulighed for at søge om at få del i tilskuddet på 70 millioner kroner, der skal gå til nytænkende og bæredygtige projekter inden for fødevareerhvervet.

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) er en moderne erhvervsstøtteordning, der støtter udviklings-, demonstrations- og netværksprojekter i fødevareerhvervet. Det er projekter, der både skal skabe vækst og arbejdspladser i erhvervet og bidrage til at løse nogle af de vigtigste udfordringer for fødevareerhvervet og hele samfundet. Projekterne skal på én og samme tid understøtte både grøn og økonomisk bæredygtighed.

Der er ansøgningsfrist onsdag den 7. september kl. 12.00.Indkaldelse og ansøgningsmateriale finder du på GUDPs hjemmeside.

Omkring 280 projekter har siden 2010 fået op mod 1,4 milliarder kroner i tilskud af GUDP. Find beskrivelser af de mange GUDP støttede projekter.

Mulighed for sparring med GUDP
Du har mulighed for at sende en kort beskrivelse af din projektidé til GUDP-sekretariatet. Du vil efterfølgende få en tilbagemelding på, om der er tale om et potentielt GUDP-projekt. Find en skabelon til din beskrivelse.

GUDP inviterer desuden til et informationsmøde i København den 23. august 2016. På informationsmødet vil du også få mulighed for at sparre med GUDP-sekretariatet om din projektidé, som du kan sende til sekretariatet senest en uge før mødet. Ved mødet har du mulighed for at få input til ansøgningen og møde projektledere, som har erfaring med GUDP. Tilmeld dig informationsmødet på GUDPs hjemmeside.

Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte GUDP på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til GUDP@naturerhverv.dk.

 
< Tilbage til efterretninger

Arkiv

Akvakultur er fisk i kultur! De skal selvfølgelig have det godt og have noget at spise. Du kan fodre fiskene ved at klikke på din mus over fiskedammen!