Change size of text Print

Søsalat - fremtidens energikilde?

Søsalat indeholder lige så meget sukkerstof som f.eks. hvede og majs. Er der grobund for at udnytte søsalat, som sukkerkilde for produktion af bio-ethanol?



Den Blå Revolution
I artiklen "Fisk i stalden", 'Fiskerbladet' nr. 8, august 2007, omtales mulighederne for ekspansion af opdrætssektoren samtidig med forbedrede miljøforhold. Der er faktisk tale om 'en blå revolution', hvor ikke bare produktion af fisk og skaldyr i opdræt vil vokse fremover, men vi vil komme til at se helt nye dyrkningsmetoder af helt nye arter. Mikroalger i opdræt for produktion af Omega-fedtsyrer, muslingeopdræt der på en gang renser havvandet og producerer mad, medicin udvundet af marine dyr - er blot nogle få indlysende muligheder.

Havgående mejetærsker
For en del år siden var interessen også stor for søsalat - dengang var opgaven af få søsalaten fjernet fra de lav-vandede overgødskede og lune farvande, - områder hvor søsalat vokser hurtigt, men også hurtigt falder hen og rådner på bunden, hvorved risiko for iltsvind øges. I den forbindelse blev høst-maskineri for søsalaten undersøgt og der findes i dag havgående 'mejetærskere'.ulva_harvester

Udenrigsministeriets magasin 'Focus Denmark' havde i efteråret en artikel om mulighederne for at udnytte søsalat, som sukkerkilde for produktion af bio-ethanol. Søsalat indeholder nemlig lige så meget sukkerstof som hvede eller majs.

Bio-brændstof
Når søsalaten er høstet og tørret indeholder den op til 60 % sukkerstoffer, hvilket altså er det samme som majs og hvede - og gør den til en potentiel kandidat for produktion af biobrændsel. Den stigende produktion af biobrændsel, hvor bl.a. sukkerrør, majs og andre kornsorter er råstof, betyder at større arealer anvendes til denne form for agrikultur - og det kan få betydning for verdensmarkedspriserne på disse vigtige næringskilder. Det er her at søsalaten bliver interessant - og fordi stigende vandtemperaturer kan betyde at søsalaten, sammen med andre algetyper, vil brede sig. Ifølge seniorrådgiver Michael Bo Rasmussen, fra Danmarks Miljøundersøgelser på Aarhus Universitet, er det i danske farvande muligt at høste over 100.000 tons søsalat årligt.

Salat-opdræt
Hvis man målrettet dyrker søsalaten i bassiner, hvor overskudsvarme fra f.eks. kraft-varmeværker kan udnyttes til at gøre vandet i bassinerne 'lunt', kan udbyttet forventes at nå 500 tons/hektar! Herudover er der også en mulighed i at
lede en del af røggasserne, som er rige på CO2, ned i bassinerne, således at søsalaten kan udnytte det forhøjede kuldioxidindhold. Gylle fra landbrug og måske slam fra fiskeopdræt(?), biogas og andet kan også medvirke til at forbedre vækstvilkårene for søsalaten i bassinerne. Michael Rasmussen forventer, at der for hver hektar med søsalat kan produceres 100.000 liter bio-ethanol årligt. Søsalaten kan, under de rette forhold - lunt vand, højt CO2 indhold og tilgængelige næringsstoffer, fordoble sin størrelse på kun tre-fire dage.

Fra stinkende miljøproblem -
Søsalat findes over hele jorden og i naturen finder søsalaten noget, der ligner disse optimale vilkår, i de lune og næringsrige (overgødskede/forurenede) kystnære farvande. Her er den ofte en plage, da den som nævnt falder sammen og rådner, hvilket, udover at lugte fælt, også stjæler ilten fra vandet til skade for såvel bunddyrene som de mere bevægelige arter.

- til 'grøn energi i verdensklasse?
I efterårets artikel udtaler Michael Bo Rasmussen, at der stadig er et stykke vej før man kan realisere søsalatens potentiale. Udover laboratoriestudier af bl.a. søsalatens sukkerindhold bør der ses nærmere på de økonomiske kalkuler. Hvis det viser sig kost-effektivt både ud fra en miljømæssig gevinst og levedygtigt med produktion af bio-ethanol - ja så har vi en energikilde, som mængdemæssigt er næsten ubegrænset. Dette kan blive 'grøn-energi' i verdensklasse.
I følge 'Ingeniøren' har 'Energinet.dk' nu bevilget 8,5 millioner kroner til at føre processen fra laboratoriet til den virkelige verden. Det er Danmarks Miljø Undersøgelser, Risø, Teknologisk Institut og DONG Energy der skal varetage opgaven.

Vand-drivhuse
Ifølge Michael Rasmussen vil man etablere ½-1 meter dybe kunstige søer på landjorden, hvor søsalaten kan dyrkes. Når 'salaten' er høstet nedbrydes den ved hjælp af enzymer, og ved at tilsætte almindelig bage-gær fås en suppe med 6-7 pct. Alkohol, som derefter kan destilleres.
Andre deltagere i projektet er forskere fra Risø, der skal teste søsalatens evner til at danne bio-ethanol og forsøge at anvende restproduktet til fremstilling af biogas. Teknologisk Institut skal kigge på høst- og tørringsmetoder til den vandholdige afgrøde og regne på,hvad det vil koste at flytte forsøgene videre til storskalaproduktion. Endelig skal Dong Energy se på samspillet med et kraftværk, som via røggassen kan levere den CO2, som søsalaten skal bruge for at vokse, og som måske også skal levere varme til dyrkning om vinteren.

Mad eller brændstof?
Ligesom der stilles spørgsmål ved brug af landbrugsafgrøder til fremstilling af bio-brændsel i stedet for mad - ja så kan man spørge, om ikke et sådant projekt med produktion af søsalat burde inddrage opdrætssektoren! Måske er der bedre økonomi i at anvende søsalaten i denne sektor frem for at hælde den på benzintanken?
  • Som kilde til produktion af foder til opdrætsfisk - til arter som kan omsætte et foder med en stor andel af vegetabilske ingredienser - Tilapia, Multe, Malle, Karpe blandt andre
  • Som hydropond-kultur - hvor fisk i 'søsalat-damme' direkte æder søsalaten

    I begge tilfælde vil der være tale om en afkobling, hvor søsalaten medvirker til at sænke vandets indhold af næringsstoffer - og hvor hvor slam fra opdrætsanlæg kunne gøde søsalaten yderligere
  • At undersøge mulighederne for at anvende restfraktionen (efter at suk-keret er omdannet til alkohol) som foderingrediens eller vækstmedie - f.eks. for snegle, orme eller andre organismer.
Søsalat
Søsalat eller Ulva lactura er en makro-alge, som vokser i havvand over hele verden.

Algen ligner grøn salat og vokser så hurtigt, under ideelle forhold, at den kan fordoble sin vægt på tre-fire dage.

Samtidig har søsalat et indhold af kulhydrater på helt op til 60 pct. af den tørrede vægt - dermed er det på samme høje niveau som hvede og majs.

Økonomien er endnu ikke undersøgt. Nærmere studier skal klarlægge, om det vil være rentabelt at dyrke søsalat for at omdanne det til bio-ethanol.
 ulva



0001 0002 0003 0004 0005 0006 0007 0008 0009 0010 0011 0012 0013 0014 0015 0016 0017 0018 0019 0020 0021 0022 0023 0024 0025 0026 0027