Change size of text Print
Fødevareøkonomisk Institut har i december 2007 udgivet rapporten: Regnskabsstatistik for Akvakultur 2006.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra 194 anlægsregnskaber, hvilket svarer til 60 pct. af den samlede population på 325 akvakulturanlæg. 46 pct. af regnskaberne er indhentet fra revisorer efter tilsagn fra de medvirkende anlægsejere, mens 14 pct. er hentet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som supplement til de frivillige indberetninger. De indsamlede regnskaber dækker 84 pct. af det samlede bruttoudbytte. Som følge af at statistikken er baseret på en delmængde af samtlige regnskaber, er resultaterne behæftet med en vis usikkerhed. De 325 anlæg er fordelt på 189 virksomheder. For virksomheder, der ikke anvender kalenderåret som regnskabsår, er anvendt regnskaber, som er afsluttet i 2006.

Hvis man - på uautoriseret vis - 'leger' lidt med tallene i rapporten, kan man sammenligne økonomien i forskellige opdrætssystemer. Hvis man sammenligner bruttoindtægten fra konsumproduktionen alene mellem traditionelle dambrug med dambrug der har en andel af recirkulation samt modeldambrug type 3, samt havbrug, kommer dambrug med en grad af recirkulation bedst ud, mens modeldambruge er dårligst. Havbrug har klart det bedste resultat.

Hvis man gør samme opstilling og denne gang tager hele produktionen (det vil sige inklusiv produktion af æg, sættefisk af forskellig slag og rognproduktion) og bruttoresultatet (før afskrivninger, renteudgifter, skat etc.) - ja så er havbrug igen bedst, men nu ser det ud til at traditionelle dambrug klarer sig bedre end recirkulerede og type 3.

Ved den tredie sammenligning, der er baseret på den samlede produktion og netto driftresultaterne, ja så skifter billedet blandt ferskvandsbrugene, idet det nu viser sig at type3-brugene tjener flest penge pr kilo produceret 'biomasse' - nemlig 15 øre pr. kilo. Havbrug er stadig den absolutte topscorer med et netto-driftsresultat på 1,51 kr/kilo, mens traditionelle brug må nøjes med 1 øres overskud per kilo produktion.

Som nævnt er der kun tale om en 'uautoriseret leg' med tallene, men reelt interessant er det da at finde ud af hvilken driftform (ferskvandsbrug) der er den mest lukrative. Se de 'rigtige' tal i rapporten og vurder selv.

kroner-kilo


På Biomars 'Dambrugerdag', i februar 2008, fremlagde Hans Kristian Rømer Westh fra 'Fødevareøkonomisk Institut' ved Københavns Universitet resultaterne fra indsamling af regnskaber vedrørende 2006. Hans Kristian havde præsenterede arbejdet på en række overheads, som han læses her.


0001 0002 0003 0004 0005 0006 0007 0008 0009 0010 0011 0012 0013 0014 0015 0016 0017 0018 0019 0020 0021 0022 0023 0024 0025 0026 0027