Udredning af de kommercielle og tekniske muligheder for at opdrætte ørreder i Fuldt REcirkulerede Akvakulturanlæg (FREA).
Der
er med afsæt i et konkret eksempel foretaget en samlet generel
udredning af de kommercielle og tekniske muligheder for at opdrætte
ørreder i et fuldt recirkuleret anlæg. Udredningsrapporten og bilag kan findes under 'udviklingsafsnittet' her på siden (klik på 'Danmark' og klik på 'Ekspansion')
I oktober måned 2006 fremsatte Regeringen en samlet plan for udviklingen af dansk fiskeri og akvakultur. Planen sætter en række ambitiøse mål for udviklingen, herunder bl.a. at produktionen i dambrug skal fordobles til 60.000 tons, og at miljøbelastningen pr. kg. fisk skal reduceres med 40 %.
Udledninger fra dambrug må ikke give anledning til, at et vandløbs kvalitetsmålsætning ikke opfyldes. Spørgsmålet om produktionsudvidelser i dambrug blev behandlet indgående i Dambrugsudvalget, hvor en arbejdsgruppe designede de såkaldte "modeldambrug" som eksempler på mere miljøvenlige produktionsformer. Gruppens beregninger viste, at modeldambrugene i betydelig grad kan rense for fosfor og organisk materiale, mens der var større usikkerhed om deres evne til at fjerne kvælstof.
Der pågår p.t. et stort projekt med 8 såkaldte type 3 modeldambrug, der alle har fået fordoblet deres foderkvote. De første resultater er positive, og det forventes, at modeldambrugene vil vinde øget udbredelse, når dokumentationen er på plads, og erfaringsniveauet er højnet. Modeldambrugenes foderkvote fastsættes ud fra deres rensegrader og i forhold til dambrugets oprindelige foderkvote. Derfor er et modeldambrugs produktionspotentiale begrænset af dambrugets oprindelige foderkvote.
Selvom modeldambrugskonceptet har givet dambrugerne øgede frihedsgrader til at investere i øget produktion og samtidig opnå miljøforbedring, er der behov for udvikling af og investering i fuldt recirkulerede anlæg for at realisere målsætningerne om øget produktion og reduceret miljøpåvirkning. Det er ikke realistisk at forvente, at produktionen vil kunne øges til 60.000 tons alene gennem modeldambrug. Der er behov for andre mere intensive teknologier, uafhængige af gældende foderkvoter og med realistisk potentiale til at bryde den historiske proportionalitet mellem produktion og miljøpåvirkning.
Modeldambrugene anvender typisk drænvand og overfladenært grundvand i produktionen, og selv om forbruget er lavt, er der behov for at udvikle teknologier, som bruger endnu mindre vand. Erfaringerne fra modeldambrugene viser, at investeringen i et type 3 modeldambrug er på ca. 20 kr. per kilo foder (årsforbrug). Der skal investeres et relativt større beløb i et fuldt recirkuleret anlæg. Den væsentligste barriere for etablering af fuldt recirkulerede anlæg er de økonomiske forhold.
Laguner udgør en vigtig del af renseteknologien på modeldambrugene, men det har vist sig, at der kan ske nedsivning fra lagunerne, og det er p.t. usikkert, hvad dette vil kunne betyde for de samlede rensegrader. Usikkerheden kan reducere modeldambrugenes produktionspotentiale, og der er behov for, at forholdet analyseres og vurderes nærmere. Til gengæld er en effektiv nedsivning helt afgørende for den samlede miljøeffektivitet af de påtænkte fuldt recirkulerede anlæg. Der skal derfor ske en grundig udredning af, hvad den planlagte nedsivning og returpumpning betyder for de samlede stofstrømme omkring anlæggene. Den opnåede viden vil samtidig være til stor nytte for modeldambrugene.
Sygdomme udgør en væsentlig risiko og kan få katastrofale følger for driften og økonomien i alle recirkulerede anlæg. Erfaringerne fra modeldambrugene har vist, at det er svært at undgå infektiøse sygdomme, da alle fisk i 1. generation af disse anlæg principielt står i konstant smitteforbindelse med hverandre. I fuldt recirkulerede anlæg vil disse risici være direkte proportionale med recirkuleringsgraden. Da denne er mange gange højere end i modeldambrugene, må de nye anlæg derfor indrettes i uafhængige sektioner med individuel vandforsyning, så fiskene i den enkelte sektion er uden smitteforbindelse med de øvrige - herved kan én sektion med syge fisk behandles effektivt uden at sprede medicinforbruget ud over hele anlægget. Det vides fra opdræt af andre dyrearter, at den optimale driftsform for at reducere smittepresset er "alt ind/alt ud" princippet. Princippet har vist sig vanskeligt at anvende på de nuværende modeldambrug, men i et fuldt recirkuleret anlæg vil det med den omtalte sektionering være muligt at praktisere "alt ind/alt ud". Erfaringerne herfra vil også kunne udnyttes på modeldambrugene.
Indførelse af ny teknologi forudsætter, at der etableres styringssystemer til håndtering af teknologien, og at medarbejderne besidder og udvikler de nødvendige kompetencer i forhold til de stadigt mere komplicerede arbejdsprocesser. Integrationen af ny teknologi er en iterativ og aktiv proces, som kræver løbende indlæring og tilpasning.Udredningen belyser de
kritiske forhold dvs. vandindtag, indretning og drift af anlægget,
miljøeffekter, veterinære forhold, IT, management, økonomiske forhold
og de samfundsøkonomiske aspekter.
Der er lavet en række
del-rapporter om disse centrale forhold. Disse indgår i rapporten som bilag. Interesserede henvises til de
relevante bilag for yderligere informationer. |
