Forskere er nået frem til at faldet i torskebestandene i Østersøen over de seneste 10-år har ført til kraftig stigning i de mikroskopiske marine planter (alger).
Stigningen er så kraftig at man i vækstsæsonen taler om opblomstring. Nogle typer opblomstring kan være giftige selv for større dyr og mennesker, andre typer er 'kun' giftige for de marine dyr og andre typer kan f.eks. kvæle fiskene ved at 'invadere' gællerne, som irriteres og slimer til.
I de senere år ser det ud til at algeopblomstringen i Østersøen har taget mærkbart til og algekoncentretionen er generelt steget i sommerperioden, siger Michel Casini fra det svenske fiskeriforskningsinstitut i Lysekil, som har ledet studierne. Studierne er afrapporteret i "the Royal Society's journal Proceedings B". Forskerholdet, der også involverede forskere fra Tyskland og Letland, har studeret data om Østersøens fødenet fra de seneste 30 år. Lavt iltindhold
Hidtil har man ment, at hovedårsagen til algeblomstringen har været de stigende mængder af næringsstoffer, kvælstof (N) og fosfor (P), der tilføres Østersøen, primært fra landbrugsjorder i lande der afvandes til Østersøen. Næringsstofferne stimulerer væksten af mange typer planteplankton - alger - der altså i store mængder danner opblomstringer. Udover at visse typer af alger kan producer gift, ja så bruges der også ilt, når de rådner væk efter sæsonen. Herudover har man tillagt klimaændringerne (temperaturstigning i havvandet) betydning.
Grundlæggende 'græsser' dyreplankton planteplankton og brislinger æder dyreplankton. I toppen af fødekæden æder torsk brisling. Gennem de seneste 30 år har torsk været top-rovdyret i Østersøens fødenet, idet både jagt og miljøgifte reducerede sælbestandene. Data fra denne periode viser en tydelig sammenhæng - efter at torskebestandene begyndte af falde, i starten af 80'erne, voksede bestandene af brisling - og som følge af den voksende mængde brisling i Østersøen faldt mængderne af dyreplankton. Da mængden af planteædere således er kraftigt reduceret - ja så har planteplanktonet (algerne) ingen naturlige 'græssere', hvorfor vi nu ser de meget store algemængder og opblomstringer. Bredere horisont
Mange andre faktorer kunne også tænkes at være involveret: Torsk æder ikke kun brisling, og brisling bliver også fisket. Det ser imidlertid ikke ud til at disse forhold har nogen betydning - statistisk kan det f.eks. udelukkes at ændringer i sildebestandene (som også ædes af torsk) spiller nogen rolle.
I stedet står det statistisk helt klart, at torskebestandene (som blev reduceret med 75 % på under 10 år) er den afgørende faktor. Om overfiskning mere generelt kan sammenkodes med alge-opblomstring i andre farvande er en anden sag - Østersøens økosystem er forholdsvis simpelt sammenlignet med andre farvande. Så selv om man satte sig for at undersøge sammenhængen i andre farvande ville selve forsøget sandsynligvis være behæftet med meget stor usikkerhed. Imidlertid er det alment accepteret viden, at ændringer i toppen af fødekæden, f.eks. ved at nedfiske top-rovdyr, fører til ændringer i hele kæden. I dette studie er det imidlertid tydeliggjort, at effekten ved påvirkning i toppen af fødekæden (nedfiskning af torsken) 'siver' hele vejen ned gennem hele fødekæden og meget synligt påvirker livsvilkårene for de øvrige led i kæden. Det er bevist, at selv det første led i fødekæden (algerne) påvirkes synligt og altså kan føre til potentielle problemer for hele økosystemet. Kilde: BBC |
