Change size of text Print Send link til en ven

"Aquaculture, not the Internet, represents the most promising investment opportunity of the 21st Century."

- Peter Drucker, Management Expert & Economist

2008-08-04

Kun bæredygtigheds mærket fisk i hollandsk detailhandel om 3 år

En sammenslutning, dækkende 99 % af den hollandske detailsektor har tilkendegivet, at de efter 2011 kun vil forhandle fisk certificeret efter en bæredygtighedsordning.


For vildfanget fisk vil der være tale om MSC-mærkning (Marine Stewardship Council) og for opdrætsfisk vil certificeringsordningen GlobalGap være acceptabel.

Den hollandske sammenslutning (Centraal Bureau Levensmiddelenhandel - CBL) repræsenterer Albert Hejiin, Laurus, C1000, Wholesale Super Unie og andre kæder med tilsammen ca. 500 udsalgssteder.
Sammenslutningen annoncerede denne beslutning den 1. August - efter 6 måneders overvejelser - og meddelte samtidig at dette var et led i en større satsning for at forbedre bæredygtigheden i detailsektoren.

I øjeblikket har GlobalGap standard for opdrætslaks og der arbejdes på at færdiggøre standarder for opdrætsrejer, tilapia og pangasius.

Hollandske CBL regner med, i løbet af 2009, at ændre indkøb af opdrætsprodukter til kun at omfatte GlobalGap mærkede varer. I tillæg til MSC og GlobalGap mærkede produkter vil CBL medvirke til at forbedre bæredygtigheden af produkter der endnu ikke har opnået certificering - for eksempel ved bevidst kun at købe fisk der er fanget med skånsomme redskaber.

Chefen for den hollandske industriforening for fiskeforarbejdningsvirksomheder, Gus Pastoor, byder CBLs beslutning velkommen, men mener at det er en kæmpe opgave at få alle led i forsyningskæden involveret og nå målene inden udgangen af 2011.

CBLs beslutning om MSC-mærkning af al vildfanget fisk i udsalg kan føre til et begrænset udbud i de hollandske forretninger. Kilder i fiskerisektoren argumenterer at produkter fra fiskerier, der kan dokumentere store fremskridt i bæredygtighed, fortsat bør kunne markedsføres.

Andre argumenterer for at andre bæredygtigheds-certificerings-ordninger end MSC bør kunne tillades.

 
< Tilbage til efterretninger

Arkiv

Akvakultur er fisk i kultur! De skal selvfølgelig have det godt og have noget at spise. Du kan fodre fiskene ved at klikke på din mus over fiskedammen!