Change size of text Print

"Aquaculture, not the Internet, represents the most promising investment opportunity of the 21st Century."

- Peter Drucker, Management Expert & Economist

2008-08-06

Vietnamesisk opdræt sejrer i Storbritanien

Englænderne svigter, ifølge Sunday Telegraph, de traditionelle fiskearter til fordel for opdrættet malle fra Vietnam.

Gennem det seneste år har englænderne spist sig igennem mere end 555 tons malle-fileter. Basa eller pangasius, som den også kaldes, er nemlig en malle, og ville nok ikke friste mange kunder, hvis den blev præsenteret i hel figur. Vietnameserne opdrætter den intensivt i Mekongflodens delta og produktionen forventes i 2008 at overstige 1 million tons. Til gengæld har pangasius de fleste af de egenskaber som kunderne sætter pris på i fileteret tilstand; hvid i kødet, ikke mange ben og uden smag! I stigende omfang erstatter pangasius derfor også de traditionelt hvidkødede fisk i færdigrettet og selv briternes nationalret 'Fish & Chips' fås nu med pangasius! Briterne brugte således i 2007 mere end 4 millioner £ til at købe pangasius!

Britiske kunder og fødevarekæder ser sig i stigende omfang omkring for at finde alternativer til de traditionelle fiskearter på middagsbordet i Storbritannien. Detailkæder, og i stigende omfang også bevidste kunder, er nemlig bekymrede over bæredygtigheden i fiskerierne. Af denne årsag kan man registrere et fald på 12 % i torskeafsætningen, kuller og tun udviser også markante fald i omsætning, mens arter som vildfanget sej (der stammer fra store sunde bestande der efter biologisk målestok endnu fiskes bæredygtigt - og er en billig fisk) og opdrætsarter som tilapia, sea-bass og sea-bream i stigende grad findes på middagsbordet i Storbritannien.

 
< Tilbage til efterretninger

Arkiv

Akvakultur er fisk i kultur! De skal selvfølgelig have det godt og have noget at spise. Du kan fodre fiskene ved at klikke på din mus over fiskedammen!