Der er flere der har spået at den 'blå evolution' vil føre til øget dyrkning af planter i havet og andre vandområder.
I den nye rapport fra FAO gennemgås mulighederne for fremtidens 'Akvatiske brændstoffer'. Der gives eksempel på hvordan et tilapia-forædlingsanlæg er blevet selvforsynet med brændsel - ikke bare til opvarmning og maskineri, men også til lastbiler og personalebusser. De ansatte kan tanke 'tilapia-diesel' på egne vogne på arbejdspladsen. 
Et kilo fiskeaffald, med indvolde, giver i gennemsnit knap en liter olie ifølge rapporten. Denne olie kan ved tilsætning af træsprit blive til diesel. Selve anlægget, der angives at kunne producere 11.000 liter biodisel om dagen, fylder ikke meget, som det ses af foto herunder fra tilapia forædlingsanlæg (filetfabrik) i Honduras. Det er jo ikke nyt, at man kan udvinde olie af fiskeaffald, men måske er den bedre anvendt som føde til mennesker og husdyr!?
Udnyt næringstofferne i vandet fra opdrætsanlægget - lav en mikroalge-produktion.
Mikroalger i en dam på 1 hektar kan producere op til 39.500 liter olie. På samme areal vil udbyttet af soya være på 446 liter og hvis man dyrker raps kan udbyttet opgøres til 1190 liter olie. Med andre ord er mikroalgerne, under de rette omstændigheder, 40 gane mere effektive til olieproduktion end raps og 100 gange mere effktive end soya. Der er altså store arealer at spare - arealer der måske ikke kan udnyttes til landbrug - eller hvorfor ikke en produktion til havs?
Hvis en mikroalge dyrkning placeres i sammenhæng med et opdrætsanlæg - recirkuleret - ja så kan fremtiden se lys ud for opdrætterne, som på en gang kan byde på en miljømæssig forsvarlig afsætning af næringsstofferene, kvælstof og fosfor, samtidig med at anlægget kan få et tilskud til sit energiforbrug. Algerne indeholder naturligvis også sukkerstoffer og proteiner som kan udnyttes/udvindes. Iøvrigt producerer mikroalgerne - afhængig af art - også de eftertragtede Omega-fedtsyrer - så sukker, proteiner og olier gør dem absolut også potentielle som foderingrediens til fremstilling af - ja fiskefoder - ringen er sluttet! Det tiloversblevne slam kan, sammen med slam fra anlæggets biofiltre, ledes til en 'ormegård', hvor regnorme æder slammet. (De kan vel også anvendes som foderingredient?)  Foto til venstre viser en jorddam med membran og paddel/omrører. Dammen er fyldt med mikroalger og tilføres (i dette eksempel) røggasser fra en nærtliggende kraftværk (CO2 og NO2 kilde). I tilfælde af et opdrætsanlæg har udledningsvand indhold af såvel CO2 som næringsstoffer (N og P).
Nedenfor ses en mere sofistikeret metode - en såkaldt foto bioreaktor. Her foregår algedyrkningen mere intensivt og udbyttet ligger 3 til 5 gange højere end ved produktion i damme. Etableringsomkostningerne er naturligvis også højere. Mikroalger er små, under 30 mikron (1/3 mm), og er meget effektive til at omsætte næringsstoffer. Mikroalger er derfor velegnede til at blive dyrket i avancerede, automatiserede og lukkede systemer - som foto-bio-reaktorer. I sådanne systemer kan man styre alle vigtige parametre - som i recirkulerede anlæg for fisk.  Når teknologien er blevet en anelse mere industrialiseret - og der er rigtigt mange store globale fimaer, som f.eks. Shell, der ser nærmere på mulighederne i dette - er det måske reelt ved at være tid at overveje implementering på opdrætsanlæg - eller er det allerede tid nu for vore hjemlige producenter af udstyr og anlæg til opdræt - at gå ind med den viden og erfaring de har med dimensionering, projektering, styring og drift af anlæg - at kaste sig over denne produktion, gøre den driftsikker, automatisk, lønsom og en integreret del af fremtidens opdrætsanlæg?!
Læs hele rapporten - eller se en præsentation af arbejdet (overheads). | 
