Søpølser i opdræt

Med en markedspris på DKK 900 - 1300 pr. kg. tørret søpølse, er det ikke svært at forstå motivationen for at styrke opdræt af arten.

Traditionelt fanges søpølser under varmere himmelstrøg. Det rensede og tørrede produkt er kraftigt efterspurgt som en lystfremmende ingrediens (aphrodisiac), specielt i Kina og Sydøstasien. Efterspørgslen og den gode markedspris har også herhjemme ført til forsøgsfiskeri og prøveproduktion baseret på 'vilde' søpølser, men så vidt vides er dette fiskeri ikke slået an.

Det er ikke nyt at producere søpølser i akvakultur, men på Phillipinerne har man nu grebet sagen professionelt an, og med statsstøtte bygget et nyt opdrætsanlæg for søpølser. Anlægget rummer faciliteter for hele søpølsens livscyklus - avlsdyr, klækkeri, og vækstfaciliteter for dyrets forskellige stadier. Klækkeriet kan producere mellem 200-500.000 søpølse-larver hver 45. dag, hvorefter de overføres til produktions­an­læg­get hvor de vokser til slagtestørrelse.

Udover 'guldfeberen' er en anden vigtig årsag til etablering af det nye anlæg  håbet om at mindske fiskeritrykket på den vilde bestand af søpølser (arten er Holothuria scabra). Så også i dette tilfælde kan akvakultur medvirke positivt til at tage presset af de vilde bestande og sikre en bæredygtig produktion.

En anden årsag til etablering af opdrætsanlægget er ønsket om at udsætte søpølserne i forbindelse med andet opdræt. Søpølserne lever på havbunden hvor de så at sige 'æger sig igennem sand og skidt'. Denne levevis betyder at søpølserne kan placeres under opdrætsnet og leve af det der falder ned fra fiskeproduktionen ovenover - med andre ord fiskelort og foderrester. Dette er en fremgangsmåde der med held har været anvendt ved produktion af sorte tigerrejer, Milkfish (minder om multe) og Abalone (en delikat stor snegl), hvor søpølser placeres i lukkede netkasser under netbassinet, hvor Abaloner eller fisk opdrættes. Søpølsen kan derfor indgå som biomediator i polykultur som et multitrofisk opdræt.

Forsøgsfiskeriet herhjemme har vist at der findes arter af søpølser i vore farvande der har et markedspotentiale. Om de lokale arter også er velegnet til opdræt vides ikke, men det lyder da tiltalende at disse måske dyr kan minimere den lokale påvirkning fra fiskeopdræt. I dag tales der jo en del om multitrofisk opdræt med produktion af tang og muslinger i nærheden af havbrug - så måske går vor hjemlige søpølse en opdræts-fremtid i møde. Og når vi nu er i gang med fremtidsscenarierne kunne man måske også overveje at dyrke søpindsvin. Søpindsvin æder makroalger/stortang og de betragtes som en delikatesse bl.a. i middelhavsområdet, hvor det er dyrets gonader (kønsorganer) der slubres direkte fra skallen.

Holothuria scabra