Danmark skal være verdensmester i avl af vandlopper, for de små dyr er det bedste foder, der findes til opdrættede fisk. Erhvervspotentialet er i milliardklassen, så projektet har fået 20 millioner kroner i støtte fra Det Strategiske Forskningsråd Vandlopper er verdens bedste foder til fisk, og Danmark kan få et kæmpe erhvervseventyr ud af vandlopperne, mener danske forskere. Derfor får forskerne i dag bevilliget knap 20 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd.
Vandlopperne vil gøre det muligt at holde flere fiskearter i akvakulturer, som det i dag ikke er muligt at opdrætte, da man ikke har det rette foder. Det kan for eksempel være tunfisk eller fladfisk som pighvar og tunge. På den måde kan man skære ned på hvilke fiskearter, man er nødt til at fange i naturen.
»Jeg kan ikke redde Jordens behov for protein, men jeg kan sikre, at vi kan dyrke mange flere arter i akvakulturer. Udbyttet fra almindeligt fiskeri er stagnerende eller faldende, så der er et kolossalt marked i akvakulturer, hvor vi desuden kan styre sygdomsudbrud, genetikken, kvalitetssikring og forsyningssikkerhed meget bedre. Mindst en tredjedel af de fisk, verden spiser, kommer fra akvakulturer, som er den hurtigst voksende fødevareindustri,« siger Benni Winding Hansen. Han er professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet og leder af projektet, der blandt andet skal udvikle systemer, som vandlopperne kan 'dyrkes' i.
Muligheder i små munde
Torbjørn Trondsen, der er professor i fiskerividenskab og marketing ved Norges Fiskerihøjskole på Tromsø Universitet og medlem af Det Strategiske Forskningsråd i Danmark, fortæller, at Forskningsrådet valgte at støtte projektet, da det har store perspektiver. Desuden repræsenterer holdet bag projektet et meget stærkt fagligt miljø ved Roskilde Universitet sammen med aktive industripartnere og rådgivere. »Vi har støttet projektet, fordi det tager sigte på at løse en vigtig "flaskehals" inden for opdræt af fiskearter, hvor den kritiske fase er at mestre overgangen fra et fiskeæg til en levende fiskelarve. Mange fiskearter som for eksempel torsk har en så lille mund, at foderet må bestå af meget små partikler for at kunne blive optaget som ernæring,« siger Torbjørn Trondsen. Han forklarer, at vandlopper er et meget interessant lille dyr, som har en størrelse og ernæringsmæssig sammensætning, som kan opfylde behovet som startfodring for fiskearter med små munde, lige efter de har opbrugt næringen, der følger med fiskeægget. »Foderet er interessant både som stimulans for udvikling af dansk akvakultur med nye fiskearter og til eksport til for eksempel norsk torskeopdrættere,« siger Torbjørn Trondsen.
Danmark ekspert i teknikken
Danmark kan få en ordentlig bid af det globale teknologiske erhvervseventyr, som lopperne repræsenterer, mener Benni Winding Hansen. »Der er nogle tekniske vanskeligheder ved at bruge vandlopper, som ikke er løst. Det udgør derfor en stor del af projektet at udvikle dyrkningssystemer for vandlopperne. Og Danmark er allerede verdens førende inden for recirkuleringsteknologi med 75 procent af markedet, så her er et stort erhvervspotentiale for os,« påpeger Benni Winding Hansen og sammenligner det med vindmølleeventyret. Projektet skal både afsøge udendørsløsninger med store damme uden de store krav til arbejdskraft samt mere intensive indendørs dyrkningssystemer. »Jeg kan også sagtens se en virksomhed opstå omkring en central masseproduktion af vandloppeæg og salg af disse. Vi har udviklet teknikker til at lagre æg fra vandlopper her i laboratoriet, så æggene kan pakkes, lagres og sendes til akvakulturindustrier, der kan klække dem og frembringe egne vandloppekulturer til foder for deres fiskelarver.«
Forbedringer med genetisk selektion
Men inden vandlopperne kan tages i brug er der nogle udfordringer. »Indtil videre har vi kun arbejdet i laboratorieskala og der er nogle tekniske og biologiske udfordringer i at gå op i storskala. Vi skal eksempelvis forstå, hvor tæt vi kan pakke dyrene, og det kræver grundvidenskabelig viden om, hvordan dyrene interagerer. Men kan vi finde en metode til at pakke dyrene tættere, kan man tjene penge på det, for hver ekstra m2 er omkostningstung.«
Forskerne vil også undersøge forskellige muligheder inden for foder til foderet. Der er i princippet en meget simpel fødekæde omkring vandlopperne, der lever af encellede alger. Men spørgsmålet er, om der kan være en gevinst ved at indsætte encellet dyreplankton i fødekæden. Det bliver ellers set som et fremmedlegeme i dag, men næringsindholdet er meget højt, så det kunne muligvis betragtes som et positivt led. Der skal desuden fuldt styr på diverse sygdomme, og så skal der fremavles de allerbedste vandlopper.
»Vi vil undersøge, om vi kan lave genetiske forbedringer ved selektion ligesom med hunde og kvæg. Vi vil lave meget styrede eksperimenter, hvor vi går efter særlige egenskaber som størrelse, stresstolerance og biokemiske fordele. Det kan give mulighed for at fremavle forskellige linjer af designerdyr, som kan anvendes til forskellige fisk.« Det hele skal testes med fiskelarver og måles op mod deres vækst, overlevelse og pigmentering.
Opdrættere skal oplæres
I forskningskredse har potentialet i vandlopper været kendt længe, men fiskeopdrættere holder sig helst til kendte og gennemprøvede metoder. En del af projektets mål er derfor at informere og lære verdens fiskeopdrættere om at bruge vandlopper som foder. Dette skal blandt andet bakkes op af økonomiske beregninger af, hvad det kan give af fordele og omkostninger for akvakulturindustrien at bruge vandlopper. Benni Winding Hansen ser også et muligt erhvervspotentiale i at oplære fiskeopdrættere i brug af vandlopper samt etablering af anlæg.
Samarbejde med Taiwan
Udover Roskilde Universitet, der styrer projektet deltager DTU Aqua, KU Life, DMU på Århus Universitet samt udenlandske forskningspartnere i Italien, Nordfrankrig og Taiwan. Fra erhvervslivet deltager Fishlab, Venøsund Fisk og Skaldyr, Maximus samt Akvagroup. Sidstnævnte kunne sidste år som de allerførste i verden præsentere et succesfuldt system til opdræt af tun ved at bruge vandlopper. Holdet giver Benni Winding Hansen store forventninger til projektet. »Projektet har i høj grad internationale dimensioner og vi har plukket verdens bedste partnere, så vi har et godt udgangspunkt for at blive verdensførende.«
Projektet bærer navnet IMPAQ - IMProvement of AQuaculture high quality fish fry production og projektholdet forventer at lægge 400 mandemåneder i arbejdet. Kilde: Ing.dk Illustration: Neocalanus cristatus, en vandloppe fra den arktiske del af Stillehavet (fra Census of Marine Life) 
|
