Lus og undslupne laks reducerer bæredygtigheden af norsk lakseopdræt

Mange lakselus og undslupne fisk fører til moderat eller høj risiko for, at de
miljømæssige effekter af opdræt i de norske fylker fra Rogaland til Finnmark er
i konflikt med de miljømæssige mål i den norske bæredygtighedsstrategi. Det er
forskernes konklusion i en ny opdateret udgave af rapporten
"Risikovurdering - miljøvirkninger av norsk fiskeoppdrett", udgivet
af havforskningsinstituttet i Bergen.

Rapporten blev offentliggjort første gang i januar, men er nu blevet opdateret med nye
resultater om bl.a. lus og genetiske effekter af undslupne fisk. I den tidligere
version af rapporten, blev disse to spørgsmål trukket frem som særligt
udfordrende. På andre områder, som f.eks. anden smitte end lakselus og brug af
medicin og hjælpestoffer, er der ikke tilstrækkelig viden til at foretage en
konkret risikovurdering.

Lakselus og undslupne laks

Nye resultater fra overvågningen af ??belastningen fra lakselus på vilde fisk, viser,
at situationen er blevet forværret i flere norske fylker siden 2010. Hertil
kommer, at man finder en større påvirkning på vilde laks end i 2010, samtidig
med at der stadig er et betydeligt smittepres på havørredbestande i mange
fylker.

Med hensyn til undslupne laks, vurderes risici for genetisk forurening af de vilde
laksebetsande som moderat til høj i alle områder hvor der er intensivt lakseopdræt.
Værst er tilstanden i Hordaland og Sogn, hvor forskerne tænder 'det røde lys' i
en gængs 'trafiklys-indikation'. I en landsdækkende undersøgelse har man fundet
genetiske ændringer i 6 af 21 undersøgte laksefloder, hvilket tyder på
påvirkning af undslupne opdrættede fisk, men de økologiske konsekvenser af
dette er stadig uklar. De seks floder er spredt langs kysten.

Næringsstoffer

For den norske opdrætssektor er det et lyspunkt i rapporten, at der er lav
sandsynlighed for at næringsstoffer fra opdrætsburene giver negativ regional
påvirkning. Placeringen i områder med stor vandudskiftning er årsag til at
udledte næringsstoffer og organisk materiale føres bort og spredes over store
havområder. Rapporten peger dog på, at der er behov for at forbedre den grundlæggende
viden af effekterne af næringsstoffer og organisk belastning i nærheden af
??havbrug.  

Øget produktion uheldig

Risikovurderingen viser også, at der synes at være en vis sammenhæng mellem produktionen i et
område (fylke) og sandsynligheden for uønskede miljøpåvirkninger i samme
område. Forskerne skriver således, at baseret på de biologiske, driftsmæssige
og teknologiske begrænsninger i det nuværende lakseopdræt kan stigningen i
biomasse i området fra Rogaland til Finnmark fylker forværre situationen med
sandsynligheden for yderligere negative miljøpåvirkninger.

Risikovurderingen og regeringens strategi for bæredygtighed

Havforskningsinstituttet har baseret risikovurderingen på målsætningerne i den norske regerings
"Strategi for en miljømæssigt bæredygtig akvakultur" fra 2009.  Forskerne har fokuseret på de
mål, der er forbundet med spredningen af ??sygdommen, genetiske effekter på vilde fisk, og
frigivelse af næringsstoffer, organisk materiale og medicin (mål 1-3).

Mål 1 er relateret til sygdom og smittespredning og lyder: "Sygdom hos opdrættede disk
har ikke bestandsregulerende effekt på bestande af vilde fisk, og hovedparten
af fisk i opdræt vokser op til slagtestørrelse med minimal brug af
medicin."

Mål 2 er relateret til genetiske påvirkninger og undslupne fisk, og er
defineret som: "Akvakultur bidrager ikke til varige ændringer i de
genetiske egenskaber af vilde fiskebestande."

Mål 3 er relateret til forurening og (andre) emissioner, "Alle aktive opdrætslokaliteter
holder sig indenfor en acceptabel miljøtilstand, og har ikke større udledning
af næringsstoffer og organisk materiale, end recipienten kan tåle."

Forskerne skriver i rapporten: - For hvert af disse mål har havforskningsinstituttet defineret
grænseværdier, baseret på den bedst tilgængelige viden, når det kommer til
økologiske effekter knyttet til påvirkningsfaktorerne: Lakselus, genetiske
konsekvenser af undslupne laks, udledning af næringsstoffer og organisk
belastning. Disse grænseværdier er instituttets foreløbige forslag til
operationalisering af miljøstandarder baseret på nuværende viden. Det er
således på baggrund af disse foreslåede grænseværdier, at havforskningsinstituttet
har vurderet de foreliggende regionale overvågningsdata.

Selve risikovurderingen baserer sig på om situationen i et område/fylke er udenfor de
definerede grænseværdier. Rapporten redegør også for manglende datagrundlag og
usikkerheden forbundet med at definere grænseværdier.

Ved at sammenkæde risikovurdering med målene i strategien for bæredygtig udvikling,
kan man til en vis grad sammenligne risici på tværs af risikofaktorer, og ved
hjælp af definerede grænseværdier for miljøstandarder efter trafiklys-modellen (relateret
til lav, medium eller høj risiko for at bryde de overordnede mål ned i
operationelle størrelser) kan man vurdere risiko på tværs af områder/fylker, hvor
datagrundlaget er til stede. 

Læs hele rapporten her (101 sider)

Kilde: imr.no