Bøndernes å
Skjern Å har i århundreder været præget af det omkringliggende landbrug og samfundets ønsker til åen. Den har været rettet ud og er nu efter genslyngningen på vej til at blive nationalpark. Samtidigt er den store Skjern Å-laks vendt tilbage til den vandrige å.
Begge dele giver både nye udfordringer og muligheder for landmændene i ådalen. Med udgangspunkt i laksefiskeriets succesrige udvikling besøger LandTV Skjern Å for at tegne et billede af det tætte samspil med landbruget, der altid har været en del af åens historie.