Change size of text Print

"Aquaculture, not the Internet, represents the most promising investment opportunity of the 21st Century."

- Peter Drucker, Management Expert & Economist

2009-09-14

Miljøvenligt batteri lavet af alger

Vi vidste det jo godt! At der er meget at komme efter i havet! Interessen for de godt 70 % af kloden der er dækket af vand er stigende. Nu har svenske forskere lavet et super-batteri med basis i cellulose fra en grønalge.

Forskere fra universitetet i Uppsala har vist, at grønalgerne, der uønsket blomstrer frem i blandt andet Østersøen om sommeren, kan udnyttes i miljøvenlige batterier.

Cellulosens meget specielle nanostruktur i grønalgen Cladophora gør den anvendelig i batteriet, forklarer forskerne fra Ångströmlaboratoriet i tidsskriftet Nano Letters.

»Cellulosen fra algerne har en speciel struktur med en meget stor overflade. Ved at belægge den med et tyndt lag af en ledende polymer er det lykkes os at fremstille et batteri, som næsten ikke vejer noget, samtidig med at det tager verdensrekorden i ladningskapacitet og opladningstid for polymercellulosebaserede batterier,« siger førsteforfatteren Gustav Nyström, ifølge en pressemeddelelse fra universitetet.

Det åbner for nye muligheder for storskalaproduktion af miljøvenlige, kosteffektive og lette energilagringssystemer, som kan bruges til alt fra intelligente indpakninger til trykt elektronik og funktionelle tekstiler, mener forskerne.

Kilde: Ingeniøren.dk
 
< Tilbage til efterretninger

Arkiv

Akvakultur er fisk i kultur! De skal selvfølgelig have det godt og have noget at spise. Du kan fodre fiskene ved at klikke på din mus over fiskedammen!