Change size of text Print

"Aquaculture, not the Internet, represents the most promising investment opportunity of the 21st Century."

- Peter Drucker, Management Expert & Economist

2010-03-17

Malaysia satser på cleantech i opdrætssektoren - Norge vil gerne assistere

Den malaysiske fødevareminister opfordrede, på det årlige seminar om havforskning og akvakultur, til en forøget indsats for industrialisering af akvakultur. "Med øget konsumption af fisk og skaldyr og faldende produktion, er der et behov for industrialisering af akvakultur".

Datuk Seri Panglima Yahya Hussin sagde videre, at transformation gennem grøn teknologi vil være en afgørende faktor i bæredygtighed: "Hvis cleantech opdrætsteknologier er omkostningseffektive, vil de kunne medvirke afgørende til at afhjælpe samfundets fødevaresikkerhed problem". "Miljøet påvirker akvakultur og vice versa. Da miljøet allerede er i en krise tilstand, må vi tænke på grøn teknologi til at opdrætte fisk".

Ifølge Yahya Hussein, ligger der en udfordring for det videnskabelige samfund til at udvikle metoder, der er miljøeffektive og effektivitetsfremmende for produktionen. "Dette er den største udfordring i vor tid," sagde han, og tilføjede at der allerede er grebet ind overfor landbrugets miljøpåvirkninger og at denne indsats på sigt ville få positiv indflydelse for både miljø og akvakultur.

Kilde: Malaysian National News Agency

Måske var fødevareministeren inspireret af den tale, som den norske Kronprins Haakon Magnus gav dagen forinden ?

Kronprinsen gav udtryk for at Malaysia og Norge har store muligheder for at samarbejde indenfor akvakultur. Kronprinsen sammenlignede geografien i de to lande og nævnte, at norske virksomheder har udviklet mange innovative løsninger til brug i akvakultur - med fokus på miljø og bæredygtighed. Kronprinsen, der havde et følge af 45 norske forretningsfolk, gav videre udtryk for ønsket om et forstærket samarbejde mellem Malaysia og Norge på dette område (Kronprinsen nævnte også andre samarbejdsområder, bl.a. indenfor olie).


 
< Tilbage til efterretninger

Arkiv

Akvakultur er fisk i kultur! De skal selvfølgelig have det godt og have noget at spise. Du kan fodre fiskene ved at klikke på din mus over fiskedammen!