Det første sammenlignende studie af 'kulstof-fodaftryk' mellem recirkulerede systemer og traditionelle dambrug er gennemført af Wageningen Universitets Imares afdeling, der beskæftiger sig med fiskeri og akvakultur. Marnix Poelman, fra Imares, fortalte, på et seminar på 'EuroTier' udstillingen, om studiet der har sammenlignet et intensivt fuldt recirkuleret hollandsk akvakulturanlæg med et ekstensivt traditionelt dambrugsanlæg i Vietnam. I begge tilfælde var fisken i opdræt maller. Studiet har set på hvert eneste trin i produktionen fra fremstilling af foder til transport af det færdige produkt. Undersøgelsen fandt at begge systemer havde 'kulstof-aftryk' svarende til dem, der tidligere er rapporteret for anden akvakultur (f.eks. norsk laks og dansk regnbueørred). Kulstof-aftrykket ligger også i dette tilfælde på niveau med kylling og altså langt under svinekød eller oksekød. Mallerne (Pangasius) der blev produceret i de traditionelle damme i Vietnam havde et større fodaftryk end maller (Afrikansk malle) produceret i fuldt recirkulerede anlæg i Holland! Det større kulstof-aftryk ved Pangasius produktionen i Vietnam tillægges hovedsageligt en dårligere foderudnyttelse, hvor foderet ikke er optimalt sammensat og som følge deraf er affaldsmængden stor og anderledes sammensat. Studiet fandt, overraskende, at forskelle i den energi, der anvendes ved de to produktionstyper, stort set, førte til produktion af den samme mængde kuldioxid pr. produceret kilo fisk. Der var altså ingen umiddelbar fordel/forskel på at producerer maller i et produktionssystem, der ikke benytter eksternt energi-input (strøm til pumper f.eks.). Ved produktion af Pangasius i damme produceres 5,0 kg CO2 pr. kilo fisk produceret, mens produktion af 1 kilo malle i et fuldt recirkuleret system kun producerede 3,8 kg CO2 
Copyright © www.TheFishSite.com - Reproduced with Permission
| 
