Change size of text Print

"Aquaculture, not the Internet, represents the most promising investment opportunity of the 21st Century."

- Peter Drucker, Management Expert & Economist

2012-01-19

Store muligheder i voksende fiskeindustri i Indien

Indien er verdens næststørste producent af fisk, og både produktion og efterspørgsel vokser hastigt. DI's folk i Indien har allerede bistået de første virksomheder med at komme ind på markedet for udstyr til fødevareindustrien.

Med en årlig produktion på 8,03 mio. tons fisk er Indien ikke bare verdens næststørste fiskeproducent efter Kina; men også et meget interessant marked for danske virksomheder, der leverer udstyr til hele værdikæden i fiskeindustrien.
- En række danske virksomheder indenfor udstyr til fødevarebrancher vil kunne finde et stort og hastigt voksende marked i den indiske fiskeindustri, fortæller Ejvind Vøgg, DI's mand i Indien, fra sit kontor i Mumbai.
- Størstedelen af Indiens fiskeproduktion stammer fra ferskvand, dvs. søer, floder, kanaler og fiskedamme. Akvakultur alene står for 3,9 mio. tons fisk om året, supplerer Annemette Samina Olesen, der sammen med Ejvind Vøgg er DI's udsendte medarbejdere i Indien. Og indenfor dette felt er der stort behov for ny og miljøvenlig teknologi, der både kan optimere produktionen og samtidig bidrage til at hæve de miljømæssige standarder.

Voksende indenlandsk efterspørgsel
- En meget stor del af den indiske fiskeproduktion eksporteres, men den voksende middelklasse i byerne bidrager nu til en hastigt voksende indenlandsk efterspørgsel efter fisk - en efterspørgsel, der  først og fremmest skal imødekommes af akvakultursektoren, siger Ejvind Vøgg. Med de vækstudsigter mærker vi her i DI i Indien en stigende interesse for at komme indenfor fiskeindustrien. Det har også ført til, at vi har sat en analyse af hele sektoren i værk, så vi er rustede til at rådgive og bistå virksomhederne, der nu begynder at interessere sig for det indiske marked, slutter Ejvind Vøgg.

Kilde: di.dk


 
< Tilbage til efterretninger

Arkiv

Akvakultur er fisk i kultur! De skal selvfølgelig have det godt og have noget at spise. Du kan fodre fiskene ved at klikke på din mus over fiskedammen!