Change size of text Print Send link til en ven

Norden

Beste tilgjengelige teknikker for fiskeoppdrett i Norden
Nordisk Ministerråd bestilte i 2002 en såkaldt BAT (Best Available Technologies) udredning dækkende fiskeopdræt. En norsk-islandsk gruppe varetog opgaven 2002-2004 og i 2005 udkom rapporten.
Der er næppe megen tvivl om, at der allerede er sket en række fremskridt indenfor det landbaserede opdræt (det havbaserede vil sekretariatet ikke udtale sig om) - og spørgsmålet er om ikke en opdatering snart er aktuelt. Måske skulle man overveje om et europæisk arbejde på området er at foretrække. Rapporten - TN2005528 - kan bestilles hos Nordisk Ministerråd , men kan imidlertid også læses her på siden.


Potensielle smitteveier, overlevelse i miljøet og desinfeksjon for de viktigste fiskepatogener i færøysk akvakultur
Veterinærmedicinsk oppdragssenter, i Norge, fremlagde i 2001 ovennævnte rapport med fokus på kontrol med infektionssygdomme hos fisk, og smittebegrænsende foranstaltninger i færøsk opdræt.
I sagens natur er hovedvægten lagt på havbaseret opdræt, men en række forhold er også af betydning for landbaseret opdræt. Læs rapporten - og har du travlt så gå til side 31 i rapporten, hvor konklusionerne trækkes frem.



Opgør med myten om de evigt sunde vilde fisk - og de syge opdrætsfisk.

Øivind Bergh, som både arbejder på Universitetet i Bergen  og på Havforskningsinstituttet, har i tidskriftet "Diseases of Aquatic Organisms (vol. 75: 159-164) fra maj 2007, skrevet en 'kronik' (på engelsk), hvor han gør op med myten om de evigt raske vilde fisk og de syge opdrætsfisk : " The dual myths of the healthy wild fish and the unhealthy farmed fish"

Liv på bunden.

Tina Kutti, fra Havforskningsinstituttet i Bergen, præsenterer i "Havforskningsnyt" (nr. 10, 2007) resultater fra et arbejde, hvor man har studeret dyrelivet under netburene i et lakseopdræt. Studiet viser at såvel tæthed, biomasse og artssammensætningen stiger i umiddelbar nærhed af opdrætsanlægget og står i diamentral modsætning til 'ørkenen' på den øvrige del af havbunden - der på den studerede lokalitet er mere end 200 meter dyb. Videre vises studiet også at bunddyrene i nabolaget af netburene har en bedre ernæringstilstand end dyr der lever andetsteds på bunden - og derfor ikke har adgang til regelbundet føde med høj næringsværdi. Endelig viser studiet at netop de bundlevende dyr er et vigtigt element i at forhindre/mindske overgødskning fra opdrætsanlæg i at spredes over et større område - foderspild og fiskelort omsættes lokalt! Andre - mere mobile dyr - i det lokale økosystem, som bundlevende fisk og krebs, nyder godt af den øgede tilgang på føde og dermed være med til at hele økosystemet bliver mere produktivt!

Opdræt af steril fisk; hvorfor, hvordan og det etiske skisma.

En rapport fra Havforskningsinstituttet (nr. 3, juni 2007) har karakter af en oversigtsartikel og giver svar på spørgsmålene; hvorfor producere steril fisk og hvordan. Videre beskrives konsekvenserne af at være steril - blandt andet lavere produktionsresultat i praktisk opdræt. Sidste afsnit i rapporten behandler de etiske aspekter ved at producere steril fisk. Forfatterne er: Tom Hansen, Cecilie Mejdel, Terje Svåsand, Arve Osland, Øivind Bergh og Geir Lasse Taranger.

Opdræt af muslinger - bøndernes skraldemænd og nyt råstof til fiskemelsproduktionen.

I et projekt støttet af Nordisk Ministerråd har Kristinebergs Marine Forskningsstation og Landbo-Limfjord samarbejdet for at undersøge mulighederne for at opdrætte 'undermålsmuslinger' som råstof for fiskemelsproduktionen - og dermed foderingrediens for husdyr - herunder også opdrætsfisk.  Blandt ideerne der fremsættes i rapporten er, at lade bønderne betale udledningskvoter ( i stil med CO2-kvoterne) - og lade muslinger i det kystnære område fjerne rester af bøndernes kvælstof- og fosforudledninger. Muslingemel kan på denne måde også opnå status af økologisk foder - da produktionen af dem er bæredygtig - ja ligefrem gavnlig for miljøet. Desværre er der ikke umiddelbart økonomi i at starte en storstilet produktion af disse 'skraldemænd' - her kommer ideen med udledningskvoter ind - muslingeproducenterne får andel af de midler som bønderne har betalt - samtidig høstes muslingerne på et stade hvor de ikke har opnået markedsstørrelse og derfor ikke vil påvirke markedsprisen for andre muslinger. Med faldende industri-fiske-fangster er denne idé meget tiltalende.

Norsk handlingsplan for 'innlandsfiske'

Ligesom vi i Danmark har fået udarbejdet en handlingsplan for dansk fiskeri og akvakultur, har man i Norge også set på udvikling af den landbaserede fiskeproduktion. I "Handlingsplan for innlandsfiske" lægges der også vægt på at øge samarbejdet på tværs af sektorere - således kommer fritidsaktiviteter (tjeneste og oplevelsesindustrien) til at spille en større rolle i fremtiden ifølge den norske handlingsplan.


 

0001 0002 0003 0004 0005 0006 0007 0008 0009 0010 0011 0012 0013 0014 0015 0016 0017 0018 0019 0020 0021 0022 0023 0024 0025 0026 0027