Change size of text Print Send link til en ven
REFA
REFA er et Innovationskorsortium der har indsendt ansøgning om støtte til Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Der forventes svar lige før jul 2009. Nedenfor gives et kort resumé af projektbeskrivelsen.

Parter:
- DHI
- DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Akvakultur
- Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg
- DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi
- Dansk Akvakultur
- Siemens Turbomachinery Equipment A/S
- Hydrotech AB
- OxyGuard International A/S
- Billund Aquakulturservice ApS
- AKVAgroup Denmark A/S
- Inter Aqua Advance A/S
- RK Plast A/S
- Orbicon A/S
- EnviDan Service A/S
- Bioras I/S

Fremtidens produktion af fisk vil i større og større grad skulle produceres i landbaserede
anlæg og i havbrug, hvor en intensiv opvækst vil medvirke til at sikre det fødevarebehov,
verden efterspørger. I kraft af at fangstkvoterne er faldende, vil efterspørgslen af
fisk på verdensplan stige, hvilket bl.a. kan løses ved en mere intensiv produktion af fisk
i de såkaldte recirkulerede opdrætsanlæg. Dette paradigmeskift er i praksis ved at ske,
idet der i dag produceres 35 mio. tons fisk i landbaserede anlæg og i havbrug,
og denne produktion ventes at stige til det dobbelte eller det tredobbelte indenfor de
kommende 20 år.
Fiskeopdræt i recirkulerede opdrætsanlæg indebærer brug af mekaniske, biologiske og
fysisk/kemiske renseteknologier til vedvarende fjernelse af forureningsstoffer, der udskilles
fra fiskene. Omfanget og kompleksiteten af rensningsforanstaltningerne afhænger
af graden, hvormed der recirkuleres, og de relevante miljøkrav til det udledte produktionsvand.
Tendensen er imidlertid helt klar, at der i fremtidens akvakulturanlæg vil
blive brugt betydeligt mindre vand med en dertil højere recirkulationsgrad, og at der
skal renses bedre og mere stabilt for at sikre produktion og miljøkrav.
Danmark er i dag verdens førende med hensyn til knowhow og kompetence inden for
konstruktion og monitering af recirkulerede opdrætsanlæg. Danske firmaer har således
både i Danmark og i udlandet bygget et meget stort antal recirkulationsanlæg i form af
modeldambrug (mindre intensivt recirkuleret) og fuldt recirkulerede anlæg, hvor vandindtaget
i forhold til fiskeproduktionen er minimal. På trods af dette er viden om de
konkrete teknologier og samspillet mellem de teknologier, der benyttes til rensning af
produktionsvandet, ret begrænset, og det er de seneste år erkendt, at der er behov for en
betydelig innovationsindsats for at sikre, at den nuværende globale førerposition kan
fastholdes og styrkes - også gennem det forventede paradigmeskift.

Danske virksomheder og videninstitutioner har gennem de sidste 20 år etableret og fastholdt
en global førerposition inden for avancerede rensetekniske løsninger, procesforståelse,
matematiske modeller samt sensorer og avanceret styring. Et vigtigt element i
dette konsortium er at sikre, at disse kompetencer fra videninstitutioner inden for spildevandssegmentet
bringes i spil sammen med de firmaer, som i dag leverer teknologi og
løsninger til akvakulturbranchen, for derigennem at bidrage til det efterspurgte innovationsløft
inden for recirkuleret akvakultur.
I et netop afsluttet fact-finding-projekt, RENS-TEK, blev dette innovationsbehov inden
for både viden og teknologi dokumenteret. Hovedproblemstillingen er den interaktion,
der opstår imellem den af fiskene generede forurening og den løbende mekaniske og
mikrobiologiske fjernelse af opløste affaldsstoffer og slam. Et recirkuleret akvakulturanlæg
er således et uhyre komplekst system, hvor hensyn til fiskenes vækst og sundhed
skal sikres samtidig med, at systemet energieffektivt optimeres i retning af optimale
forhold for de mikroorganismer, der sikrer, at vandkvaliteten kan vedligeholdes på dette
høje niveau.
Dette innovationskonsortium vil på den baggrund udvikle viden og avancerede teknologiske
løsninger indenfor områderne: nye teknologiske renseprocesser, energieffektiv beluftning,
hydraulik- og procesmodellering for optimeret procesforståelse og systemdesign,
sensorer og optimeret styring samt forbedret slamhåndtering. Konsortiet er til dette
formål sammensat af tre forskningsinstitutioner, et GTS institut og 11 firmaer - heraf 10
SMV'er.
Projektet forventes at generere ny viden og teknologi, der kan forbedre driftsøkonomien
i landbaserede opdrætsanlæg. Målet er at skabe mere avancerede, robuste og sikre løsninger,
der hurtigere og mere effektivt kan fjerne forurening samtidig med, at der opnås
en højere grad af overvågning. En indirekte gevinst vil være mindre behov for medicinering
i anlæggene (primært brug af formalin, brintperoxid og antibiotika), idet fiskene
ved en mere ensartet og bedre vandkvalitet vil trives bedre. Dette vil igen have en gavnlig
effekt på driftsøkonomien samt være til gavn for fiskevelfærd, miljø og arbejdsmiljø.
De nyskabende teknologiske produkter vil være: ny filtreringsteknologi, energieffektiv
beluftning og separation, nye metoder til slamafvanding, nye prisbillige næringssaltsensorer,
styrings- og overvågningsudstyr samt bedre udformning og drift af biofiltermedier.
Gennem forsøgsarbejde, modellering, monitering og kinetikundersøgelser af renseprocesserne
vil der gennem teknologiudviklingsaktiviteterne blive skabt et solidt
videnskabeligt fundament og demonstrationsmateriale, der kan sikre, at teknologi- og
anlægsleverandører får redskaber og teknologi til at designe recirkulerede opdrætsanlæg,
som også i det fremtidige markedsbillede vil være konkurrencedygtige og verdensførende.
Tre forskningsprojekter skal afdække og beskrive forståelsesmekanismerne for de fænomener,
der styrer den opløste og partikulære forureningstilstand samt andre parametre
i produktionsanlægget. Eksempelvis vil procesmæssige og hydrauliske modeller og viden
om partiklernes karakter kunne anvendes til at designe systemer, hvor partikler hurtigere
og mere effektivt kan indfanges, inden de opløses, samt hvilken effekt dette har
på den biologiske renseproces. Partikler udskilt fra fisk og foder udgør hovedforureningskilden
i recirkulerede opdrætsanlæg og vil være hovedtema i de tre forskningsprojekter.
Det fysiske omdrejningspunkt for undersøgelserne i forskningsprojekterne vil tage
udgangspunkt i DTU Aqua's forskningsfaciliteter på Nordsøcentret i Hirtshals.

DHI vil på baggrund af forskningsresultaterne udvikle teknologiske serviceydelser og
sammen med teknologileverandørerne og -brugerne gennemføre teknologiudvikling og
demonstrationsprojekter på en række danske akvakulturanlæg. Serviceydelser og teknologi
vil løbende blive bragt i spil i markedet og bidrage til forbedret konkurrenceevne
for såvel teknologi- og konceptvirksomheder som det danske akvakulturerhverv.
Den overordnede ledelse af konsortiet varetages af en bestyrelse med en virksomhedsrepræsentant
som formand. Hver af samarbejdsparterne indstiller et medlem til bestyrelsen.
Den daglige projektledelse varetages af Kenneth Janning, DHI, mens Gert Holm
Kristensen, DHI, varetager den administrative ledelse af konsortiet med ansvar for perioderapportering,
budget og regnskabsaflæggelse.
Det forventes, at konsortiesamarbejdet løber over en total projektperiode på fire år. De
tilknyttede forskningsprojekter har en udstrækning op til tre år, og faseopdeles, således
at der løbende opnås resultater, der kan finde anvendelse i praksis. Dette sikrer, at selv
de senest opnåede resultater i forskningsprojekterne kan nå at finde anvendelse i konsortiets
løbetid.

0001 0002 0003 0004 0005 0006 0007 0008 0009 0010 0011 0012 0013 0014 0015 0016 0017 0018 0019 0020 0021 0022 0023 0024 0025 0026 0027