Change size of text Print Send link til en ven

Den mest almindelige arter i Danmark er den tyklæbede multe (Mugil chephalus). Den tyklæbede multe er en pigfinnefisk med to adskilte rygfinner - den forreste med fire pigfinnestråler. Ryggen er blålig eller grågrøn. Siderne er sølvskinnende, og bugen er hvid. Skællene er store. Den har en lille mund med overlæbens tykkelse som øjets diameter. Hos voksne individer har overlæben hornede vorteagtige knopper. Multen bliver maksimalt ca. 80 cm.

Levevis

Multen lever af planteplankton og forskellige bundplanter og er altså primært vegetar. Den tager også småfisk og i sensommeren og efteråret tager multen den mindre krebsdyr og orme. Multens kød er fast, saftigt og velsmagende. Multen er særligt eftertragtet i Sydeuropa. I Frankrig nedsaltes multens æggestokke, som herefter anvendes til forskellige lokale specialiteter. Multen er en meget kompakt fisk med en rund aflang krop uden sidelinje. Den tyklæbede multe er kendetegnet ved en kraftig overlæbe der er fyldt med en række hårde knopper, som multen bruger til at raspe alger af sten. Multen er en stimefisk, som primært fouragerer kystnært. Hver sommer kan man ofte se store stimer samle sig i august og september, hvorefter de langsomt forsvinder fra kysten i oktober og november, for igen at indfinde sig ved de danske kyster i slutningen af april og begyndelsen af maj. Enkelte multer overvintrer dog også ved de danske kyster - især ved kraftvarmeværkernes varmere udløb. Der er i de senere år observeret yngel fra multen i de danske farvande, så noget tyder på at der er en vis gydeaktivitet  - multen gyder i marts og april. Multen er udbredt fra Middelhavet og helt op til det sydlige Norge.    For at kunne omsætte plantedelene har multen en meget muskuløs mavesæk, der kan minde lidt om fuglenes kråse.

Levested

Multen færdes i småstimer langs kysterne og i brak- og ferskvand. Den er udbredt fra det sydlige Island og mellemste Norge til Senegal og Middelhavsområdet. Den vandrer nordpå i sommermånederne og er blevet en ret almindelig sommergæst langs den jyske vestkyst, i Kattegat og de indre danske farvande.

Føde

Multen lever af alger, plantedele og smådyr, som samles op fra bunden og sigtes fra med gællegitterstavene. Den gyder i Den Engelske Kanal og ved Irland juli-august - tidligere længere sydpå. Æg og larver er pelagiske. Fangst af 1-årige multer tyder på, at den tyklæbede multe er begyndt at yngle i Danmark. I Danmark fanges den bl.a. i bundgarn.

Anvendelse
Multen er en halvfed fisk, der indeholder sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer. Den tyklæbede multe har meget velsmagende og fast hvidt kød. Da den yderligere er let at filettere benfrit, er det ikke mærkeligt at den er en populær spisefisk i de sydlige dele af udbredelsesområdet, hvor den ofte grilles, ovnsteges eller dampes. Med multens egenskaber har den potentiale som råstof for den del af den fiskeforarbejdende industri der normalt anvender hvidfisk (torsk, kuller, hake etc.). I middelhavsregionens sydlige dele er det primært den stribede multe der anvendes.

Sæson for vildfanget multe
Hele året

Andre multe-arter

Afrikansk Multe, Mugil capurrii
Brasiliansk Multe, Mugil liza
Guld Multe, Liza aurata
Japansk Multe, Chelon haematocheilus
Multe, Oedalechilus labeo
Spring Multe, Liza saliens
Tyndlæbet Multe, Liza ramado

Multen i opdræt
Multen har været opdrætsfisk siden faraonernes tid - og mange steder anvendes stadig samme simple kulturform; nemlig, at fange multeyngel og slippe dem i damme der er gødsket med dyregødning, (som giver anledning til vækst af byttedyr som multeynglen kan æde). Multeynglen fanges i strandvod og slippes i damme (oftest jordamme) - disse kan indeholde saltvand, brakvand eller ferskvand - multeynglen er nemlig i stand til at leve i alle grader af saltvand (blot tåler den ikke at blive flyttet fra ferskvand direkte til fuldsaltet havvand). Multen er også ofte i blandet opdræt med f.eks. tilapia og karper.
I 2006 var den årlige produktion af multe på ca 170.000 tons - en vækst fra 10.000 tons i begyndelsen af 1990'erne.
Læs mere om multen - primært den stribede multe - i en lille oversigts-rapport.


 


0001 0002 0003 0004 0005 0006 0007 0008 0009 0010 0011 0012 0013 0014 0015 0016 0017 0018 0019 0020 0021 0022 0023 0024 0025 0026 0027