Change size of text Print
I april 2007 lancerede EU-Kommissionen en høring med det formål at få akvakultur-sektorens syn på værdien af en mulig kvalitets-mærkning af produktion/produkter af/fra opdræt. Med andre ord en certificeringsordning for akvakultur. Kommissionen vil anvende de indkomne responser som en del af grundlaget for vurdering af, om en EU-indsats på dette område vil være på sin plads.

Parallelt med denne proces 'kører' der en tilsvarende i regi af FAO. Her har man i december 2007 udgivet rapporten: 'FAO GUIDELINES FOR AQUACULTURE CERTIFCATION'

EU spørgeskemaet
, der var tilgængeligt på nettet (jævnfør opfordring til deltagelse i 'Efterretninger' på denne hjemmeside), fra 20. april til 15. juni 2007, kan ses/genses her.

Se den samlede rapport Kommissionen har fremstillet over resultaterne (på engelsk) - eller se først herunder


Geografisk fordeling af respondenter. I alt kom der 228 svar på spørgeskemaet, hvoraf de 97 kom ved direkte interviews. 177 svar var fra 21 EU-medlemslande mens 55 svar var fra 19 andre lande - med interesse i eksport til EU. (se tabellen i fuld størrelse)


tab1
Deltagernes profession var spredt på en lang række aktiviteter fra primær produktion over salg, service, forskning og brancheorganisationer. (se tabellen i fuld størrelse)

tab2

Deltagerne blev spurgt om deres kendskab til eksisterende mærkeordninger. Kvalitetstyringssystemer som ISO-9001 og HACCP er de bedst kendte, herefter følger økologi-mærker. (se tabel i fuld størrelse)
tab3

Det fjerde spørgsmål var; Hvis pris og præsentation er ens - hvilken information betyder da noget for dit valg af produkt; økologi-oplysninger, 'fair-trade' eller 'fremmer bæredygtig udvikling'?
Miljøvenlighed, økologi og information om oprindelsessted faldt alle i kategorien 'meget interesseret'. Herefter kom QMS (kvalitetssikringssystemer) og på trediepladsen 'fair-trade', dyrevelfærd og autencitet/'traditionsmad'. (se tabellen i fuld størrelse)
tab4

Det femte spørgsmål gik på; Du har besluttet at investere i en kvalitets-certificerings-procedure for dit opdrætsanlæg - hvilket system vil du vælge?
tab5
(se tabellen i fuld størrelse) Formålet var altså at få en tilkendegivelse af, hvilket system producenterne ville vælge - når de altså havde truffet beslutning om at etablere et sådant system. Bæredygtighed/bæredygtig udvikling er så absolut det foretrukne mærke-system efterfulgt af økologi-mærkning.

Det 6. spørgsmål gik på typen af kontrol for mærkningssystemet - offentlig kontrol, egenkontrol, uafhængig instans etc. En trediepart - uafhængig instans - foretrækkes mens 'ingen kontrol' kommer på sidstepladsen. På andenpladsen over foretrukne kontrolmuligheder er en 'sektorstandard'. En del svar gav egenkontrol en 2. eller 3. plads.
tab6
(se tabellen i fuld størrelse)

Grundlaget for beslutning om kontrol bygger på 3 dominante kriterier; troværdighed af kontrolorganet, kontrolorganets uafhængighed og forretningsstrategi.(se tabellen i fuld størrelse)
tab7

Ottende spørgsmål (se tabellen herunder) viste at sektoren ser kvalitetsmærkning som et godt markedsføringsværktøj. Sektorens svar lader dog også vide, at man ikke mener at slutbrugeren/kunden har de fornødne forudsætninger for at kunne vurdere forskelle mellem forskellige mærkningssystemer. (se tabellen i fuld størrelse)

tab8

Sidste spørgsmål gik på hvad et eventuelt EU-initiativ på dette område skal omfatte?
Svarene vise, at man gerne ser et EU-initiativ på kvalitetsmærkningsområdet - med optimering af kontrol-procedurer, fremme/markedsføre mærkningsordningen overfor forbrugerne, støtte sektoren på området og give ækonomisk støtte til disse aktiviteter. Respondenterne tilkendegav også, at man helst så nationale mærker anvendt til dette formål - fremfor et fælles-europæisk mærke, men omkring halvdelen så gerne et EU-logo anvendt. (se tabellen i fuld størrelse)
tab9

Konklusioner på høringen:
  • Økologisk produktion, miljøskånsom produktion og systemer der støtter en bæredygtig udvikling (miljømæssigt, økonomisk og socialt) anses af sektoren for de mest attråværdige 'kvalitetsmærke' systemer.
  • Kontrol/certificering foretrækkes udført af uvildige tredieparts-firmaer, mens sektorens egen certificeringsordning/kontrol er næstbedste valg.
  • Kvalitetsmærker/bæredygtighedsmærker anses af sektoren for at have en positiv markedseffekt. Mærker tiltrækker forbrugere/købere - til trods for, at sektoren ikke mener at forbrugeren har adgang til information der er nødvendig for skelne mellem mærker fra hinanden. Dette kan på den 'mellemlange bane' føre til at indsatsen for at etablere et kvalitets-certificerings-system for opdrætssektoren kan være spildt!
  • Endelig opfordres der til en central EU andsats på området. Indsatsen skal være rettet mod udarbejdelse af retningslinier for mærkeordningen, kontrol-procedurerne,  støtte indsatsen på sektor-niveau, offentlig markedsføring af mærkeordningen og økonomisk støtte til gennemførelse af hele aktionen.


0001 0002 0003 0004 0005 0006 0007 0008 0009 0010 0011 0012 0013 0014 0015 0016 0017 0018 0019 0020 0021 0022 0023 0024 0025 0026 0027