For de fleste er det velkendt at fisk kan optræde med forskellige former for skeletale deformationer. Fænomenen ses også blandt vilde fisk. Der er næppe nogen tvivl om at skeletdeformation har betydning for fiskens velfærd. Udover det etiske aspekt har skelet-fejl i opdræt en negativ effekt på produktionsregnskabet hvis fisk ikke trives eller dør på grund af denne form for misdannelser. Hvad skyldes så skelet deformationerne? En del vil sikkert kunne henføres til genetiske fejl, men syndromets hovedårsag skal findes i ernæringssammensætningen - altså et mangelsyndrom. Det er derfor vigtigt at foderet er sammensat så fisken får alle de nødvendige stoffer på ethvert tidspunkt i sin opvækst. Der er flere teorier om dette, men de fleste er enige om, at grunden til deformationer lægges i fiskens tidlige liv.
Norske forskere har set på mineralindholdet i rygraden hos fisk (laks) med deformt skelet og har fundet at dette er lavere end hos raske fisk.